shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Resultater fra talentholdene

HB Køges U19 og U17 talentdrengehold var lørdag på besøg hos FC Helsingør.

Først på kunstgræsset var U19 holdene, hvor ingen af de to hold havde prøvet at tabe endnu. Begge hold er fortsat ubesejrede for kampen endte 0-0. Det var første gang HB Køge satte point til i denne sæson, mens FC Helsingør har spillet tre uafgjorte.

Herefter var det U17 holdene, og her kom målene. Svanerne vandt 3-2 efter 1-1 ved pausen. Mads Schütt Rasmussen bragte HB Køge foran allerede efter fem minutter, men hjemmeholdet fik udlignet efter knap en halv time. I anden halvleg kom hjemmeholdet også foran efter 63 minutter, men Ifenna Dorgu fik udlignet seks minutter senere. Herefter så det ud som om at kampen skulle slutte uafgjort, men to minutter før tid scorede Mustafa Salah sejrsmålet for svanerne.
Det var holdets femte sejr i lige så mange kampe.

Talentpigeholdene havde turneringsfri denne weekend.