shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Resultater fra talentholdene i weekenden

HB Køges to ældste drenge talenthold var en tur i Gladsaxe for at møde AB.

Først var det de to holds U17 hold som mødte hinanden, og her måtte HB Køges ellers sejrsvante tropper lægge ryg til sæsonens andet nederlag, og tog hjem med et 1-2 nederlag.
Det begyndte ellers som det skulle da Emilio Hasan bragte HB Køge foran, men otte minutter før pausen udlignede hjemmeholdet og ni minutter før tid fik de også scoret sejrsmålet.

Herefter var det U19 holdenes tur. Her bragte hjemmeholdet sig foran i første halvleg, og først ni minutter før tid fik HB Køge udlignet på et straffespark ved Niklas Hansen, så kampen sluttede 1-1.

Pigerne var taget en tur til Viborg.
U16 pigerne var først på banen, og måtte tage hjem med en snitter på 2-6 til Viborg Q. HB Køges to mål blev sat ind af først Emma Sofie Brandt Andersen til stillen 1-2, mens Maja Schütt Rasmussen pyntede på resultatet ved at reducere til 2-6.

U18 pigerne mødte også Viborg Q, og her var det spil til et mål. HB Køge vandt 8-0. Målene var ligeligt fordelt i første og anden halvleg. I første halvleg blev de scoret af Alberte Amby Frederiksen (to mål), Rosa Heisselberg Alving Hansen og Anne Christine Walter. Efter pausen blev de scoret af Alberte Amby Frederiksen, Emma Sofie Brandt Andersen og slutteligt på to mål af Caya Ghansah Byrnick.