Rocco Romeo havde kræften tæt på: “Det var en hård tid”

Antonio Rocco Romeo er i HB Køge på en lejeaftale fra Toronto FC i Canada for anden gang. Han er en stærk og talentfuld forsvarer, og én man ligger mærke til på banen. Den faste tilskuer eller seer til HB Køges kampe vil derudover muligvis have bidt mærke i, at Romeo optræder i helt lyserøde fodboldstøvler. Og det er der en helt særlig grund til. Det fortæller canadieren i et åbenhjertigt interview.

”Jeg købte dem på grund af Breast Cancer Awareness Month, da i 2013 mistede min moster på grund af brystkræft. Som fodboldspiller har jeg en platform, som kan bruges til at sætte fokus på emnet. Der er ting, der gør en ked af det, disse ting, der sker i livet. Men man skal altid se fremad, og se på hvad man kan påvirke”

”Jeg har aldrig tidligere haft pink fodboldstøvler, men når det er Breast Cancer Awareness Month prøver jeg at bære pink, donere penge og fortælle vores historie i et forsøg på at skabe opmærksomhed på brystkræft. Der er ikke mange, der spiller i pink støvler, så der er tit nogen der spørger, hvorfor jeg gør det, og det giver mig en chance for at fortælle min historie”.

”Jeg fortæller, at jeg spiller i støvlerne for at skabe opmærksomhed om brystkræft og fortæller hendes historie, og hvad hun var igennem. Hvis de vil vide mere opfordrer jeg tit til at donere til de rigtige steder og søge mere information om brystkræft”, fortæller Romeo.

Han var kun lige blevet teenager, da han mistede sin tante, og hans fætter mistede sin mor. Og det var en meget hård tid for familien.

”Jeg var 13 år gammel da hun tabte kampen i oktober/november måned. Det var rigtig svært for en ung dreng som mig. Den dag i dag påvirker det mig stadig. På denne tid af året tænker jeg altid på hende og på det. Og det at min fætter kunne se andre børn have begge forældre var hårdt. Så jeg føler, jeg skal være med til at skabe opmærksomhed og tale om det”.

”Det var en hård tid. Min tante var ung – i 40’erne – da vi mistede hende. Hun havde to små børn, som ikke forstod, hvad der skete. Vi var bare glade for at hun ikke led, da hun gik bort. Min lillesøster og jeg var væk fra skole i en uge for at være sammen med familien. Vi sendte en masser tanker til Gud, og prøvede at støtte hende, men man kan desværre ikke styre alt, hvad der sker. This is life, you know”.

Tantens kræftforløb forløb over flere omgange, og det var en følelsesmæssig rutsjetur for alle i familien.

”Hun fik brystkræft for første gang, og var i kemobehandling, og på hospitalet i flere uger. Det var hårdt for hende at være væk fra sine børn og familie. Vi havde aldrig prøvet den slags før med kræften så tæt på os. Hun blev erklæret kræftfri, men pludselig vendte kræften tilbage i en styrket udgave. Vi ønskede ikke at hendes personlighed eller glade væsen skulle forandre sig trods de hårde perioder med kemobehandlinger, så som familie var vi lettede over at hun forlod os fredeligt. Det tog mindre end et år fra hun var erklæret rask og til hun pludselig blev syg igen”.

“Første gang jeg besøgte hende på hospitalet – hun var normalt en kvinde med meget langt hår – var hun skaldet. Det var lidt en chok for mig. Hun var den første tæt på mig, der fik konstateret kræft, så jeg var meget overrasket. Da hun begyndte at få sit hår igen, begyndte hun igen at ligne sig selv. Da hun så blev syg anden gang vidste vi, hvad vi kunne forvente. Men det gjorde ikke forløbet lettere. Der var ikke mange, der kunne besøge hende, men det betød noget særligt hver gang”.

”Første gang hun fik konstateret kræft var det hårdt, fordi vi ikke vidste, hvordan hendes chancer var. Det var en stor øjenåbner for mig, og som barn kunne jeg ikke forstå det. Mine forældre forsøgte at fortælle mig alt, og jeg forstod, at kræften måske kunne forsvinde, og da det rent faktisk skete, var vi alle glade. Da hun blev syg igen var vi mere optimistiske, fordi vi vidste, at kampen kunne vindes. Men da hun kæmpede i sine sidste dage, kunne vi se, at det ikke var godt for hende at kæmpe så meget, så i sidste ende vi var lettede over at hun forlod os fredeligt”, fortæller Romeo, der havde et tæt bånd med den del af familien.

”Jeg var rigtig tæt på hende. Det var min morbrors kone, så vi var tit sammen med dem. Vi spiste sammen med dem, havde pool-dage eller hang bare ud sammen. Vi havde et særligt sammenhold, som man ikke ser særlig tit”.

Tabet af sin tante lærte en ung Romeo at sætte pris på det, man har. Og at huske at give udtryk for når man værdsætter noget.

”Det har lært mig, at i livet, er der ingen garantier. Man skal sørge for at fortælle alle, der er tæt på én, at man elsker dem. Særligt i dag med coronavirussen skal man være der for sine kære, og fortælle dem, hvor meget man elsker dem. Intet og heller ikke i morgen, er en selvfølge”.

”Som fodboldspiller er jeg taknemlig for at kunne bruge mit arbejde til at skabe opmærksomhed om brystkræft. Jeg er forpligtet til at bruge min platform, stille spørgsmål, skabe opmærksomhed og fortsætte kampen mod brystkræft”, slutter Antonio Rocco Romeo inden han opsummerer:

”Skab opmærksomhed, donér penge til dem, der har behovet, bær lyserødt og husk at fortælle dem, der er tæt på dig, at du elsker dem”.

Søndag spiller HB Køges 1. Divisions- og Gjensidige Kvindeligahold i lyserøde trøjer for at sætte fokus på kampen mod brystkræft og for at markere afslutningen af Breast Cancer Awareness Month. Trøjerne bliver efterfølgende sat til auktion. Mere information om dette kommer senere.