shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

FC Roskilde tog sejren i træningskamp

HB Køge udnyttede tirsdag NordicBet Ligaens landskampspause til at få nogle kampminutter i benene på de spillere, der ikke har spillet så meget den seneste tid. FC Roskilde gæstede således Capelli Sport Stadion i en træningskamp og kunne tage hjem med en 3-2-sejr efter et ganske tæt opgør.

HB Køge stillede til kampen med nogle få rutinerede kræfter i startopstillingen i form af William Madsen, Christian Tue og Casper Gedsted, mens resten af holdet primært blev udgjort af førsteårsseniorer samt tre spillere fra klubbens U19-hold. Undervejs kom flere ungdomsspillere på banen – heriblandt den kasakhiske U19-landsholdskeeper Dulat Talyspayev, der pt. træner med hos svanerne efter aftale med den kasakhiske samarbejdsklub FC Atyrau.

I løbet af kampen ramte både Christian Tue og William Madsen overliggeren for HB Køge, mens gæsterne viste sig effektive i blandt andet kontraspillet, som de scorede på to gange. Niklas Jakobsen og Jonas Idris stod for HB Køges to scoringer sent i opgøret.

“Resultatet betyder ikke alverden for os i sådan en kamp her, men jeg ville rigtig gerne have set en bedre præstation. Jeg synes ikke, man kunne se på alle vores spillere, at det her var en mulighed for flere af dem for at vise sig frem. Men kampen har givet mig nogle svar og forhåbentlig har vores spillere også lært nogle ting af den. Målet var først og fremmest at få givet dem nogle minutter i benene og nogle flere erfaringer på seniorplan. Begge dele lykkedes heldigvis, uden vi ramte ind i skader og det var trods alt det vigtigste,” siger cheftræner Nicklas Pedersen.

HB Køge 2-3 FC Roskilde
0-1 Mikkel Lejbowicz (18. min)
0-2 Frederik Engqvist (60.min)
0-3 Simon Holden (80)
1-3 Niklas Jakobsen (91. min)
2-3 Jonas Idris (92. min)

HB Køge startopstilling
Berkant Bayrak
Casper Gedsted
William Madsen
Christian Tue
Silas Hald
Tobias Pedersen
Niklas Jakobsen
Vinicius Faloni
Lukas Schmidt
Ifenna Dorgu
Jeppe Sommer

HB Køge indskiftninger
Gabriel Larsen for Tobias Pedersen (46. min)
Jonas Idris for Jeppe Sommer (46. min)
Erkan Semovski for Christian Tue (61. min)
Mikkel Durlev for Casper Gedsted (61. min)
Dulat Talyspayev for Berkant Bayrak (69. min)
Emilio Hassan for William Madsen (72. min)
Yahyie Shirzai for Vinicius Faloni (76. min)

Testkamp
Tirsdag d. 10/10 2023, 16.30
Capelli Sport Stadion