shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Rothmann: Glad for afklaring

Tidligere i dag kom det frem, at HB Køge har skrevet en tre-årig kontrakt med Joachim Rothmann. For Rothmann sætter aftalen en ny retning i karrieren.

”Når jeg har valgt at fortsætte i HB Køge, handler det meget om, at det er en klub, der har ambitioner. Jeg har været her det meste af sidste sæson, og jeg er glad for, at vi nu er blevet enige om en længere aftale,” siger Joachim Rothmann, der nu formelt skifter fra FC Nordsjælland til HB Køge.

”I HB Køge har jeg fundet en klub og trænere, der tror på mig. Med den lidt længere aftale er der kommet en afklaring for de kommende år, og det giver mig ro i maven. Det har været vigtigt for mig.”

”Stilmæssigt passer HB Køge godt til en type som mig. Jeg er med som afslutter og skal ”true dybt”. Menneskeligt er jeg også faldet fint til i truppen. Der er et godt kammeratskab blandt spillerne. Det har også haft indflydelse på min beslutning om at lave den tre-årige aftale,” forklarer Joachim Rotmann.

HB Køge-truppen samles igen på mandag. Den nye sæson indledes søndag den 24. juli med en hjemmekamp mod Hobro.