shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Sådan kommer HB Køge i top-6: Her er scenarierne

Slutspurten i jagten på en placering i top 6 er for alvor gået ind i den helt afgørende fase.

Tre hold, heriblandt HB Køge, ligger med 28 point side om side på 5., 6. og 7. pladsen inden de to sidste kampe i grundspillet. De to andre hold der kæmpes mod er FC Fredericia og Fremad Amager. Men også FC Helsingør på fjerdepladsen og Hobro på 8. pladsen er med i kampen og kan både nå det ene og det andet.

Vi har set på de forskellige scenarier, der kan sikre HB Køge en plads blandt de seks bedste i rækken.

Stillingen netop nu

5. Fremad Amager // 28 point // 39-25

6. FC Fredericia // 28 point // 26-25

7. HB Køge // 28 point // 20-22

8. Hobro // 24 point // 30-26

Sådan kommer HB Køge i top 6

Seks point i de to sidste kampe

  1. Da Fremad Amager og Fredericia mødes i den kommende spillerunde, og dermed ikke begge kan opnå maksimumpoint, så vil HB Køge med to sejre i de sidste to kampe, være sikre på en plads i top 6. HB Køge kan altså selv afgøre det hele.

Fire point i de to sidste kampe

  1. Fire point til HB Køge i de sidste to kampe vil være nok, såfremt der findes en vinder i opgøret mellem Fremad Amager og Fredericia.
  2. Hvis kampen mellem Fredericia og Fremad Amager ender uafgjort, og HB Køge samtidig “kun” henter fire point i de sidste to kampe, så er HB Køge afhængige af at enten Fremad Amager eller Fredericia ikke vinder deres sidste kamp i grundspillet.

Tre point i de to sidste kampe

  1. Hvis HB Køge henter tre point i de to sidste kampe, så er HB Køge afhængig af andre resultater. Det betyder, at ikke både Fremad Amager og Fredericia må hente tre eller flere point i de to sidste kampe.

To point i de sidste to kampe

  1. Hvis HB Køges to sidste kampe ender med to gange uafgjort, så skal HB Køge krydse fingre for, at ikke både Fremad Amager og Fredericia henter to eller flere point i de sidste to kampe. HB Køge skal samtidig kigge sig en smule over skulderen da Hobro med to sejre i de sidste to kampe i givet fald vil kunne indhente HB Køges pointtotal.

Ét point i de to sidste kampe

  1. Hvis HB Køge må nøjes med et enkelt point i de to sidste kampe i grundspillet, så er HB Køge afhængige af at enten Fremad Amager eller Fredericia taber begge deres sidste kampe. HB Køge er samtidig afhængig af at Hobro ikke kommer fra baghjul og henter seks point i de to sidste kampe, hvor de møder Esbjerg og Silkeborg.

Nul point i de to sidste kampe

  1. Det er teoretisk set en mulighed, at HB Køge kommer i top 6, selvom begge kampe skulle ende uden point. Det kræver dog at Hobro højst får tre point i de sidste to kampe, og at Fredericia samtidig taber begge deres kampe med cifre der gør, at HB Køges målscore ender med at blive bedre end Fredericias.

 

HB Køges slutprogram

13.03 // 15.00// HB Køge – Kolding

19.03 // 19.00 // Hvidovre – HB Køge

 

Fredericias slutprogram

14.03 // 13.00 // Fremad Amager – Fredericia

19.03 // 19.00 // Fredericia – Vendsyssel FF

 

Fremad Amagers slutprogram

14.03 // 13.00 // Fremad Amager – Fredericia

19.03 // 19.00 // Silkeborg – Fremad Amager

 

Hobros slutprogram

13.03 // 14.00 // Hobro – Silkeborg

19.03 // 19.00 // Esbjerg – Hobro