shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Sebastian Larsen og Frank Assinki før Helsingør: “Håber at få chancen”

På onsdag gælder det Sydbank Pokalen, når HB Køge tager nordpå for at måde Helsingør kl. 19.00. Helsingør frister også en tilværelse i NordicBet Ligaen, så der bliver tale om en svær kamp. Vi har taget en snak med unge Sebastian Larsen og Frank Assinki, der begge ser frem til opgøret:

“Det er altid sjovt med pokalkampe. De har kampe kan bare noget helt særligt, hvor alt kan ske og det hele afgøres over én kamp. Så det bliver spændende. Derudover skal vi jo møde en modstander fra NordicBet Ligaen, så det bliver svær kamp, men jeg ser frem til opgøret. Jeg håber på noget spilletid, men det vigtigste er at vi får sejren”, fortalte forsvarsspiller Sebastian Larsen.

En anden talentfuld spiller, der også ser frem til pokalkampen mod Helsingør, er Frank Assinki. :

“Jeg er virkelig klar til den her kamp. Det er en pokalkamp, så der er mulighed for at få chancen. Så det gælder for mig om at være helt klar, hvis det sker. Jeg håber at få chancen, og jeg ser frem til onsdagens kamp. Fodbold handler nogle gange om tålmodighed, så jeg fokuserer bare på at blive ved og så når muligheden byder sig, så skal jeg slå til”.

Denne sæson er det blevet til spilletid til flere af klubbens talentfulde spillere. En af dem er Sebastian Larsen, der fik sine første minutter i denne sæson af NordicBet Ligaen mod Nykøbing FC. Sebastian Larsen fik også flere indhop fra bænken sidste sæson i slutspillet. Den talentfulde højreback sætter nogle ord på sine kvaliteter her:

“Jeg er en højreback, men en offensiv højreback. Jeg er måske ikke den største spiller, men jeg arbejder hårdt. Derudover er jeg hurtig og god teknisk”, forklarede Sebastian Larsen om sig selv.

Efter en snak med trænerne på U19-holdet, så lød det, at Sebastian Larsen også slår nogle gode indlæg. Adspurgt heromkring svarede han:

“Ja, engang i mellem så ligger de ret godt, men det er noget jeg arbejder med på træningsbanen. Men jeg håber da at kunne vise nogle gode indlæg i onsdagens kamp, hvis jeg får chancen” sagde unge Sebastian Larsen med et glimt i øjet.

HB Køge spiller på “Ny Stadion” i Helsingør i Sydbank Pokalturneringen onsdag kl. 19.00.