shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Sehested Group indgår stort partnerskab med HB Køge

I mere end et år har Michael Sehested bakket op om det kvindehold, der nu er en del af HB Køge og har således været med på en stor del af den omsiggribende rejse. Det fortsætter, da Sehested Group har valgt at indgå et stort og længerevarende partnerskab med HB Køge og Netværket som ny NationalPartner.

“Jeg har først og fremmest valgt at fortsætte i HB Køge og omkring holdet, da jeg har set en så ressourcestærk og stor organisation, at jeg næsten ikke kan tro, at man på få år får markeret sig i Ligaen – og det kunne jeg godt tænke mig, at være en del af. Det hele er blevet gearet op og mange af de fordele der er ved i forvejen at have et herrehold på højt niveau kan pigerne også drage nytte af, som blandt andet en kæmpe organisation og hvordan det hele bare kører. Jeg må også fremhæve, at den ligestilling, der her er mellem kvinde- og herrefodbolden er der mange klubber, der hævder at have. Men det her er det eneste sted, hvor jeg har set det eksekveret i så tydelig en grad”, siger Michael Sehested.

Michael Sehested har allerede været tydelig ved kvindeholdets hjemmebanekampe, men vil fremover være endnu tydeligere, da han vil blive eksponeret på ryggen på kvindeholdets-kamptrøjer i Gjensidige Kvindeligaen.

Michael Sehested glæder sig til at fortsætte støtten af HB Køges Gjensidige Kvindeligahold