Sejr og nederlag

Talentpigernes tur til Aarhus, nærmere bestemt Lyseng, kastede en sejr og et nederlag af sig.
Topkampen mellem AGF og HB Køge i U19 Ligaen var en kamp mellem nummer et og to. Det begyndte som det skulle for HB Køge som bragte sig foran 1-0 efter fire minutter ved Anna Caroline Brændstrup. Inden pausen havde hjemmeholdet dog bragt sig foran 2-1, og da der ikke blev scoret i anden halvleg kunne Aarhusianerne for en stund overtage førstepladsen.
HB Køge har en kamp i hånden.

Det nederlag hævnede U16 ligapigerne i deres kamp mod AGF. Efter et lille kvarter bragte Dagmar Vaarby Jørgensen svanerne i front, og den føring holdt til pausen. I anden halvleg scorede Ida Ammitzbøll Klavsen til 2-0 efter 66 minutter, mens Sarah Marie Holmegaard Hansen scorede til 3-0 til HB Køge med otte minutter igen. Flot sejr til HB Køge-pigerne.

Capelli Sport