Sidste kamp for U19 holdet
Med en 4-3 sejr på hjemmebane over HIK, i årets sidste kamp, er HB Køges U19 hold sikre på at overvintre på førstepladsen i rækken.
Erkan Semovski bragte svanerne foran 1-0 efter knapt et kvarter, men Hellerupdrengene fik udlignet inden pausen. Straks inde i anden halvleg kom HB Køge foran 2-1 på et selvmål, men igen fik HIK udlignet kort efter. Erkan Semovski bragte hjemmeholdet på sejrskurs igen ved at score til 3-2 efter 61 minutter, men elleve minutter før tid fik HIK igen udlignet en HB Køge føring. Valdemar Kjær Nielsen fik dog scoret sejrsmålet fem minutter før tid, og denne gang kunne udeholdet ikke nå at svare igen.
Også U17 holdet er sikre på at slutte som nummer et i rækken, selvom de til gengæld måtte lægge ryg til et nederlag på 2-3 til spillerne fra HIK.
Udeholdet kom foran efter 24 minutter, men lige inden pausen fik HB Køge udlignet på et selvmål. Efter 56 minutter bragte Emilio Mohammad svanerne foran 2-1, men efter 65 minutter fik HIK udlignet. I slutfasen lykkedes det også for dem at score sejrsmålet, så HB Køge måtte indkassere sæsonens andet nederlag.
De har til gengæld muligheden for at slutte af med en sejr når de onsdag den 23. november kl. 20.00 i Herfølge tager imod AB i en udsat kamp.
Pigetalentholdene var taget til Aalborg og skulle spille mod AaB.
Først i ilden var U16 holdet som kunne trække sig tilbage med en 3-2 sejr. Isabella Rose Hansen var i målhumør i første halvleg og med to mål i det 24. og 31. minut kunne HB Køge gå til pausen med en 2-0 føring.
Tre minutter efter pausen fuldbyrdede hun hendes hattrick ved at bringe HB Køge foran 3-0. Hjemmeholdet fik bragt spænding ind i kampen igen med to hurtigt mål i det 72. og 76. minut. Svanerne holdt dog stand og kunne tage hjem med de tre point.
HB Køge spillede sig hermed op på anden pladsen i rækken, hvor der er to kampe tilbage inden vinterpausen.
U18 pigerne mødte herefter AaB og det blev noget af en kamp. Hjemmeholdet havde HB Køge nede i sækken, men de glemte at snøre til. Den ordinære kamp endte 2-2, men da kampe på dette niveau ikke kan slutte uafgjort skulle der findes en vinder i en straffesparkskonkurrence.
Efter 24 minutter kom Aalborggenserne foran 1-0, men Johanna Pagels fik udlignet inden pausen.
I anden halvleg kom hjemmeholdet foran 2-1 efter 68 minutter, og først to minutter før tid kunne Carline Skov Johannesson udligne for svanerne.
I straffesparkskonkurrencen indledte hjemmeholdet med at score, men Silje Stockmar udlignede. Hjemmeholdet scorede herefter til 2-1, mens Kristine Neumann Andersen sparkede ved siden af for HB Køge.
AaB kom foran 3-1, men Silja Snerle Trebbien holdt HB Køge inde i kampen ved at reducere til 3-2. Herefter brændte hjemmeholdet for første gang, mens Emma Brandet Andersen udlignede til 3-3 for HB Køge. På det femte spark brændte hjemmeholdet igen, og så kunne Martha Langskov Nielsens afgøre kampen. Hun scorede og HB Køge fik derfor endnu et point ind på kontoen.
HB Køge har endnu en kamp før de kan gå på vinterpause, men de er allerede nu sikre på at slutte som nummer 1 i rækken.