Skills 2022 starter 21. januar
Til januar starter Capelli Sport Skills igen op for forårssæsonen for piger i alderen 10-15 år.
Hver fredag fra 16.45-18.00 kan pigerne få specialiseret teknisk træning på et højt niveau. Det bliver sjovt og udfordrende – og vi garanterer, at spillerne kommer til at udvikle deres fodboldteknik.
Fredag d. 21. januar (uge 3) starter vi op og træner derefter om fredagen helt frem til uge 24. Der trænes dog ikke i ugerne 7,15,19 og 21 på grund af ferie/helligdage.
I alt bliver det 18 træningspas á 75 minutters varighed, hvor vi i månedernes løb særligt vil sætte følgende fokus i træningerne:
Januar: ‘Cuts’
Februar: ‘One touch’
Marts: ‘Finter’
April: ‘100(0) mål’
Maj: ‘Pasninger’
Juni: ‘Blandet/opsummering’
Træningen foregår hver gang på ‘Minikunsten’ lige udenfor hovedtribunen på Capelli Sport Stadion.
Prisen for at deltage er 1.200,- DKK for medlemmer af Køge BK, Herfølge Boldklub eller en af HB Køges andre samarbejdsklubber.