shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

På torsdag kan du købe sæsonkort

Torsdag den 22. juli kl. 12.00 er HB Køge klar til at sparke gang i salget af sæsonkort til den kommende sæson i NordicBet Ligaen og Gjensidige Kvindeligaen. En sæson der blandt andet byder på trænerdebut til Daniel Agger og Lars Jacobsen og HB Køges jagt på at genvinde det danske mesterskab i Gjensidige Kvindeligaen.

HB Køge skifter til den kommende sæson billetudbyder, og som tilskuer til HB Køges kampe vil man opleve et betydeligt mere brugervenligt og fleksibelt billetsystem, som leveres af eventii, der også benyttes af andre klubber i både Superliga og NordicBet Ligaen.

Nu kan du få sæsonkort på abonnement
Sæsonkortet kan som hidtil betales som en engangsbetaling, hvor hele beløbet betales med det samme, men som noget helt nyt åbnes der desuden fremadrettet op for muligheden for at få sæsonkort på abonnement. Det betyder, at man fremadrettet kan få fingrene i et sæsonkort for bare 69 kr. om måneden på abonnement.

Få adgang til alle hjemmekampe for kun kr. 69,- pr. måned
Et sæsonkort giver adgang til alle hjemmekampe i både NordicBet Ligaen og i Gjensidige Kvindeligaen, og som noget helt nyt giver sæsonkortet også adgang til hjemmekampe i Sydbank Pokalen og Sydbank Kvindepokalen. For bare 69,- om måneden for voksne  er man derfor sikret adgang til minimum 28 hjemmekampe på Capelli Sport Stadion i sæsonen 2021/22.

Sæsonkortet er som udgangspunkt 100 % digitalt, og skal i indgangen fremvises og scannes på indehaverens smartphone. Man kan dog tilkøbe et fysisk sæsonkort, der vil blive udleveret på Capelli Sport Stadion.

Sæsonkortet giver ikke adgang til HB Køges kommende kampe i Champions League.

Gratis adgang for medlemmer i Herfølge Boldklub og Køge Boldklub
Udover sæsonkort på abonnement, så lancerer HB Køge også et andet nyt tiltag, der betyder at alle betalende, og fodboldspillende medlemmer af enten Herfølge Boldklub eller Køge Boldklub, uanset om man er barn eller voksen, får gratis adgang til alle HB Køges hjemmekampe i de nationale turneringer. Som medlem af en af moderklubberne skal man i indgangen kunne fremvise sit aktive Fodboldpas, der er en del af DBU’s Fodbold-app.

Salget af sæsonkort sparkes efter planen i gang inden for de næste par uger.

 

Sæsonkort og abonnement

Voksen (18 år +): 995,- årligt // 69,- månedligt

Pensionist: 695,- årligt // 49,- månedligt

Junior (3-17 år): 395,- årligt // 29,- månedligt

Børn (0-2 år): Gratis

 

Billetpriser (herre- og kvindekampe i nationale turneringer)

Voksen (18 år +): 80,- online // 100,- i løssalg på stadion

Pensionist: 60,- online // 80,- i løssalg på stadion

Junior (3-17 år): 40,- online // 60,- i løssalg på stadion

Børn (0-2 år): Gratis