Sølvmedaljer til U18 pigerne i pokalen
Det blev desværre ikke til den første pokaltitel nogensinde for HB Køges pigetalent-afdeling, da U18-holdet søndag tabte finalen imod FC Nordsjælland. HB Køge-pigerne måtte derfor tage til takke med sølvmedaljer efter et 0-4-resultat mod et på dagen bedre hold fra Nordsjælland.
HB Køge var på forhånd undertippede imod det mere etablerede FC Nordsjælland-hold. Holdene mødtes også for en uge siden i liga-regi, hvor FCN også trak det længste strå.
HB Køges U18-piger har stadig tre kampe tilbage af sæsonen, hvoraf den første spilles på søndag imod Silkeborg IF Q på Capelli Sport Stadion. I øjeblikket ligger svanerne på en andenplads i U18 Pige DM Pulje B.