shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Solid sejr over svenskere i Tyrkiet

Grundlagt på en lynscoring sikrede HB Køges NordicBet Liga-mandskab sig endnu en opstartssejr i torsdagens testkamp mod Östersunds FK i Belek i Tyrkiet.
Efter bare to minutters spil krøllede Jacob Trenskow elegant bolden op i det fjerneste målhjørne efter et længere sololøb. Og HB Køge-presset fortsatte i det meste af første halvleg, hvor svenskerne havde svært ved at finde fodfæste. Ti minutter senere blev Yousef Salech nedlagt af en forsvarsspiller som blev udvist – men da der bare var tale om en testkamp, fik svenskerne lov at sætte en erstatning på banen, så kampen kunne fortsætte 11 mod 11.
Östersunds FK kom bedre med i opgøret som kampen skred frem, men det var uden for alvor at blive farlige. I stedet lukkede Erkan Semovski opgøret med et kvarter igen, efter Pierre Larsen lagde et flot indlæg ind i pandebrasken på ham ved den bagerste stolpe.
En bundsolid HB Køge-sejr på træningslejrens sidste dag inden hjemrejse mod Danmark.

Östersunds FK 0-2 HB Køge
0-1 Jacob Trenskow (2. min)
0-2 Erkan Semovski (75. min)

HB Køge startopstilling
1. Oskar Snorre
4. Nemanja Cavnic
5. Casper Gedsted
6. Andreas Bengtsson
7. Mike Jensen
9. Yousef Salech
11. Joachim Rothmann
13. William Madsen
14. Jubril Adedeji
18. Jacob Trenskow
22. Janus Seehusen

HB Køge udskiftninger
Casper Jørgensen for Nemanja Cavnic (25 min.)
Erkan Semovski for Yousef Salech (45. min)
Pierre Larsen for Joachim Rothmann (45. min)
Efe Bayrak for Janus Seehusen (67. min)
Tobias Pedersen for Jacob Trenskow (76. min)
Abdul Arshad for Casper Gedsted (76. min)
Frederik Mehder for Oskar Snorre (76. min)
Frederik Bay for Andreas Bengtsson (76. min)

Torsdag d. 2. februar 2023, 15.00
Limak Arcadia Atlantis Football Center, Belek, Tyrkiet