shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Spændende oplægsholdere i foråret

HB Køge og NETVÆRKET er nu klar til at præsentere forårets program og oplægsholdere ved de populære fyraftensmøder, “3. tirsdag…”.

Igen i år er der inviteret en lang række spændende oplægsholdere, og der er virkelig noget at se frem til.

I februar måned er HB Køges cheftræner i NordicBet Ligaen Daniel Agger der er hovedpersonen på Bistro17 i Køge, og en måned senere er det Dan Hammer, adm. direktør i Royal Arena, der gæster Spar Nord Lounge på Capelli Sport stadion til et spændende indlæg om et liv i fodbold. Daniel Hammer har blandt andet en fortid som adm. direktør i Parken Sport & Entertainment, virksomheden bag F.C. København.

Senere på foråret er der oplæg fra Rune Gregers Meyer, landechef for LMI Danmark og erhvervskvinden Linné Sommer, indehaver af Restaurant Arken i Køge og Stacy’s Diner i både Køge og Næstved. Forårssæsonen afsluttes med et sommer- og golfarrangement i Køge Golf Klub.

NETVÆRKET er alle partnere, store som små, der i kraft af et partnerskab i HB Køge bakker op om den professionelle fodbold i regionen.

Oplægsholdere ved “3. tirsdag…” i foråret 2022:

15. februar kl. 18.00 på Bistro17
Daniel Agger – Cheftræner og selvstændig

15. marts kl. 18.00 i Spar Nord Lounge
Dan Hammer – Et liv med sport

19. april kl. 18.00 på Comwell Køge Strand
Rune Gregers Meyer – Mega-trends og en verden i forandring

17. maj kl. 18.00 på Rib House
Linné Sommer – Erhvervskvinde med succes i Køge

21. juni kl. 15.00 i Køge Golf Klub
Golfoplevelse – Golf og netværk

Mere end 250 partnere laver forretninger, bliver eksponeret og underholdt via fodboldkampe og netværksarrangementer året rundt. Som medlem af NETVÆRKET der står bag HB Køge, kan man tilmelde sig arrangementerne. Vil man med som gæst til et af HB Køges arrangementer, så kontakt HB Køges salgsansvarlig Andreas Simonsen på 81 72 84 41 eller AS@HBKoge.dk.