Capelli Sport - HB Køge partner
shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Spar Nord Bank og HB Køge indgår langsigtet og ambitiøst samarbejde

Spar Nord Bank Køge bliver mandag eftermiddag præsenteret som ny hovedsponsor for HB Køges bedste kvindehold, der fra den kommende sæson skal spille i landets bedste række, Gjensidige Kvindeliga. Samarbejdet løber til og med sæsonen 2024/2025.

”At vi har fundet en partner i Spar Nord Bank Køge, som matcher vores eget høje ambitionsniveau for kvinderne er noget, vi selvfølgelig er meget glade for. Den femte oprykning til holdet i streg vidner om sportsligt højt niveau, men det stopper ikke her. Målet er stadig Champions League inden for fem år og derfor er vi rigtig glade for, at have fundet en ny hovedsponsor, som bakker flot om vores ambitioner for kvindefodbolden”, siger HB Køges direktør Per Rud.

”Vi er glade for at kunne tage del i dette spændende projekt og være med til at sætte vind i de sejl, der ser ud til at have kurs mod stjernerne. At have et af landets absolut bedste hold i Køge er en stor ting og når holdet tilmed er besat af lokale spillere, er det noget, vi har svært ved at se forbi. I en svær tid er det vigtigt for os at understrege, at vi tror på det stærke lokale bånd og det har HB Køge ligesom os selv været med til at sikre, hvorfor det ikke var en svær beslutning at støtte endnu mere op om holdet, klubben og lokalsamfundet”, siger Jesper Køster, direktør, Spar Nord Bank Køge, og fortsætter:

”Vi har som hovedsponsor for HB Køge Kvindeelite samtidig et stort ønske om at komme helt tæt på holdet, og spillerne, og vi glæder os til i de kommende år at aktivere partnerskabet blandt andet som led i vores lokale markedsføringsaktiviteter.

”Den her aftale er selvfølgelig stor og noget, vi er meget glade for. Igen oplever vi den store lokale opbakning, som har været helt tydelig, siden vi blev en del af HB Køge for et halvt års tid siden. Vi tager aftalen som et stort skulderklap og som en tro på os både for nu og mange år ud i fremtiden. Det er noget, vi vil glæde os til at betale tilbage på banen”, siger anfører Maria Uhre, der selv har været med på hele rejsen med fem oprykninger og på turen der startede i Serie 2 og foreløbig er nået til Gjensidige Kvindeliga.

I december måned opgraderede Spar Nord Bank Køge partnerskabet i HB Køge, så de siden har været  NationalPartner. Spar Nord Bank Køge er en personlig bank i en digital verden. Den personlige relation og de gode digitale løsninger er noget, der dyrkes og vægtes højt i samarbejdet med kunderne. Det er trods alt forståelsen for privatlivet eller virksomheden der gør, at de kan tilbyde den rette rådgivning.

Hammershus Bageri & Café - EuroPartner