shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Spillerne efter Kolding-sejr: “Høj, høj klasse”

To gange skulle Auri Skarbalius’ tropper være foran lørdag eftermiddag mod Kolding IF, før det kastede en sejr af sig. Efter at have været foran med to mål måtte holdet gå til pause med stillingen 2-2, men kom flot tilbage i anden halvleg og det resulterede i en sejr med cifrene 2-4. Ikke overraskende var det glædeligt for viceanfører Martin Koch Helsted, der for første gang i seks kampe kom på måltavlen.

“Jeg har savnet at score mål, nu kom der to i dag og får samtidig en sejr på en dag, hvor vi ikke spiller fantastisk. Vi spiller måske godt indtil den står 2-0 til os, hvorefter de får lidt mere kontrol. Men jeg synes, at vi er cruiser den fint hjem i anden halvleg og får en sejr. Hvis man sammenligner mod Esbjerg er vi blevet mere kyniske. I dag får vi fem chancer og scorer fire mål – det kan man vidst godt kalde kynisk”, siger dagens tomålsskytte Martin Koch Helsted og er glad for, at der nu er flere spillere, der byder sig til med mål.

“Jeg tror bestemt, at der kommer flere målscorere i denne sæson. Der er rigtig mange gode spillere, der har sans for at score mål, så det kunne være rigtig fedt med mange målscorere. En spiller som Marius (Elvius, red.) kommer ind nærmest uden at have varmet op og hans lunger får et chok. Men alligevel scorer han efter hvad, fem minutter – og det er høj, høj klasse. Udover målscorerne, så synes jeg, at Haüser og Ljuti inde på midten gør et kæmpe stykke arbejde. De fighter, de tackler og løber rigtig mange meter”,

“Oskar Snorre viser i dag, at han er en målmand med en stor fremtid. Han gør det rigtig godt i dag. Selvfølgelig skal der lige nogle flere clean sheets på kontoen, men han spiller godt og går helt sikkert en stor fremtid i møde i HB Køge”, slutter sidste sæsons topscorere og dagens anfører af.

Gundelach: “Dejligt at vi kommer igen”

Da Martin Koch Helsted i kampens afslutning blev skiftet ud, var det højrebacken Mark Gundelach, der overtog anførerbindet og dermed færdiggjorde opgøret som holdets leder.

“Jeg er meget tilfreds med at slutte dagens kamp som anfører – jeg har nemlig kun sejre på CV’et i anførerrollen”, siger Mark Gundelach med et stort smil og et grin.

“Vi viser en fantastisk fight i anden halvleg. Selvom vi er foran med to mål i første halvleg er vi ikke helt tilfredse, og det er også der, de scorer to mål. Men det er dejligt at se dem, der kommer ind er med til at gøre en stor forskel og kommer med stor energi”,

“I nogle 1. Divisions-kampe er det fysik, fysik og fysik og det skal man kunne stå imod og tage sine chancer. Og det gjorde vi i den grad i dag. Det er en dejlig følelse, at det er os, der kan være effektive. Kan vi tage det med videre i næste kamp og i resten af sæsonen, skal det nok blive godt”, slutter Mark Gundelach.

1. Division

Kolding IF – HB Køge

Lørdag den 19. september kl. 13.00