shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Status for efterårssæsonen 2022: To spillere har været med i alle 18 kampe

Af Per Møller

Efterårssæsonen 2022 er slut for HB Køges Kvindeligahold.

Det blev til i alt 18 kampe – fordelt på 14 kampe i grundspillet i Gjensidige Kvindeliga, to kampe i Gjensidige Kvindepokalen og to kvalifikationskampe til gruppespillet i Uefa Women’s Champions League mod Juventus FC fra Italien.

Mens HB Køge desværre ikke formåede at komme forbi den italienske storklub og sikre en plads i gruppespillet i denne omgang, så har holdet til gengæld sat sig solidt på begivenhederne i Gjensidige Kvindeligaen som i Gjensidige Kvindepokalen.

I ligaen udmøntede de 14 kampe i grundspillet sig i 13 sejre og et nederlag. Det betyder at HB Køge går til forårets slutspil med syv points forspring til ligaens nummer to, Brøndby IF. I pokalturneringen blev begge kampe vundet og dermed er HB Køge klar til forårets kvartfinaler, hvor Svanerne på udebane skal møde FC Thy/ThistedQ lørdag den 11. marts.

Trænerduoen Søren Randa-Boldt og Kim Daugaard har i de 18 kampe benyttet sig af i alt 25 spillere. Kun to spillere har været med i alle 18 kampe – nemlig Beate Marcussen og Cecilie Fløe.

Herefter følger hele fem spillere med hver 17 kampe – Andrea Norheim, Selma Svendsen, Isabella Obaze, Sarah Jankovska og Cornelia Kramer.

Emma Færge spillede 16 kampe, Bridgette Skiba og Kyra Carusa 13 kampe, Mollie Belisle 12 kampe, Mie Leth Jans og Agnete Marcussen hver 11 kampe, Maria Uhre Nielsen og Nicole Kozlova hver 10, Maddie Pokorny 9, Cilje Ostenfeld 8, Daisy Cleverly og Yujie Zhao hver 6 kampe, Laura Guldbjerg Pedersen 5, Alberte Vingum 4, Emma Brandt, Silje Stockmar, Alberte Amby Frederiksen og Freja Solgaard hver 1 kamp.

Efterårets 18 kampe bød på i alt 47 scoringer – fordelt på 35 i Gjensidige Kvindeligaen, 11 i Gjensidige Kvindepokalen og en enkelt fuldtræffer i Uefa kvalifikationskampene mod Juventus FC.

Sæsonens foreløbige topscorer er ikke overraskende Cecilie Fløe der i de 18 kampe fandt vej til modstandernes netmasker 9 gange. Beate Marcussen scorede 6 gange, Mie Leth Jans og Mollie Belisle hver 5 mål, Kyra Carusa 4, Maddie Pokorny, Nicole Kozlova og Yujie Zhao hver 3 mål, Maria Uhre Nielsen, Cornelia Kramer og Andrea Norheim hver 2 mål, mens Sarah Jankovska, Emma Færge og Cilje Ostenfeld kom på scoringstavlen hver 1 gang.

11 spillere fik debut

I alt 11 spillere har i efterårssæsonen fået deres debut på HB Køge-holdet:

Bridgette Skiba, Freja Solgaard, Mollie Belisle, Mie Leth Jans, Daisy Cleverly, Agnete Marcussen, Beate Marcussen, Emma Brandt, Silje Stockmar, Alberte Amba Frederiksen og Yujie Zhao.

Fortsat ubesejrede på Capelli Sport Stadion

Til sidst er det værd at bemærke, at HB Køge fortsat har status som ubesejret i Gjensidige Kvindeligaen på Capelli Sport Stadion.

Holdet har, efter oprykningen til ligaen i sommeren 2020, spillet 31 hjemmekampe – som har udmøntet sig i imponerende 29 sejre og 2 uafgjorte kampe. Den samlede målscore i de 31 kampe er på 89-20.

I alt har HB Køge spillet 62 kampe i Gjensidige Kvindeligaen – med 50 sejre, 7 uafgjorte og blot fem nederlag som resultat – og en samlet målscore på imponerende 150-47.