Capelli Sport - HB Køge partner
shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Status på billetsalg: HB Køge – Arsenal FC

Der blev sat klubrekord på tilskuersiden, da HB Køge for tre uger siden tog imod de forsvarende UEFA Womens Champions League-mestre, FC Barcelona. 1.930 tilskuere mødte op på Capelli Sport Stadion – det højeste antal nogensinde til en kvindekamp for HB Køge.

Spørgsmålet er, hvor længe rekorden får lov at stå. Pt. er billetsalget til holdets næste kamp i Champions League, kampen imod Arsenal onsdag d. 10/11 kl. 18.45, nemlig godt på vej mod samme højder.

Ekstra siddepladser i salg
Hovedtribunen på Capelli Sport Stadion, RengøringsGruppen Danmark tribunen, står pt. som udsolgt. Klokken 14.00 i dag kommer der imidlertid 50 ekstra siddepladsbilletter til salg på RengøringsGruppen Danmark Tribunen. Billetterne har været reserveret til UEFA, men da de ikke får brug for dem, kan HB Køge altså nu udbyde dem til egne supportere i stedet. Prisen for en siddeplads på tribunen er 150,- DKK, mens ståpladser udbydes til 100 DKK,-. Alle billettyper kan købes på hbkoge.eventii.dk.
Vi gør opmærksom på, at de specifikt angivede sædenumre på billetten skal følges til kampen.

Arsenal-fans i massevis på Capelli Sport Stadion
Også salget af ståpladser rundt om banen stryger derudad. Ikke mindst i udebaneafsnittet, hvor hundredevis af Arsenal-fans allerede har sikret sig deres billet. Vi glæder os til at byde dem alle velkommen, og håber de vil være med til at sikre en fænomenal stemning på aftenen.
Udebaneafsnittet kommer til at være separeret fra stadions øvrige afsnit, og vi opfordrer derfor de Arsenal-fans, der endnu ikke har anskaffet sig en billet, til at sørge for at vælge udebaneafsnittet når de køber på hbkoge.eventii.dk.
Af sikkerhedsmæssige hensyn forbeholder HB Køge sig retten til at afvise udebanefans med billet til et af hjemmeholdets fanafsnit i døren.

Samlet billetstatus
I alt er der pr. onsdag d. 3/11, en uge inden kampdagen, solgt omkring 1.300 billetter til kampen, og det er altså derfor ikke sikkert, at rekorden fra FC Barcelona-kampen får lov at overleve ret meget længere. Hvis du vil være sikker på at kunne komme til at deltage i festlighederne, kan du finde købe din billet til kampen her, hvor du i øvrigt også kan købe billet til vores øvrige hjemmekampe. Vi glæder os til at byde dig velkommen til flere historiske aftener på Capelli Sport Stadion.

Mayday Vinduespolering