Stephan P: “Jeg vil gerne gå på sommerferie med en sejr”
Lørdag eftermiddag spiller HB Køge sæsonens sidste kamp når Næstved kommer på besøg på Capelli Sport Stadion. For offensivspilleren Stephan Petersen har det været en blandet første sæson i klubben, men han er tilfreds med anden halvdel af sæsonen, fortæller han.
“Jeg startede nærmest med en skade efter en uge i efteråret, og derefter får jeg nogle fibersprængninger i læggene, som holder mig ude i en rigtig stor del af efteråret. Jeg kom så tilbage efter nytår i god form, og så blev vi ramt af en coronakrise, som satte en stopper for det igen. Jeg tænker ikke så meget tilbage, men tænker på, hvordan det er nu. Jeg har trænet alle træninger, og har været med i næsten alle kampe, bortset fra de to karantænedage, i den her halvsæson, så jeg er rigtig glad nu”, fortæller Stephan Petersen.
HB Køge måtte kæmpe hårdt for at komme ud af nedrykningskampen, og Stephan Petersen har svært ved at pege på en enkelt ting, der har været den direkte årsag til kampen at sæsonen ikke gik som håbet.
“Det er svært at sige. Det er meget få kampe, at vi har spillet med samme hold. Der har været rigtig mange udskiftning, og vi har skiftet træner undervejs. Og så tror jeg også bare, at de nye spillere, skal lære hinanden og kende. Jeg er godt klar over, at der er er et par stykker, der stopper nu her, men næste sæson bliver endnu sværere, end den var i år, så vi skal være på tæerne allere fra starten af næste sæson”.
Stephan Petersen har for nylig forlænget sin kontrakt med yderligere et halvt år, og han er glad for forlængelsen.
“Det betyder alt. Det var det, jeg sagde til Per Rud og Auri fra starten, at hvis jeg ikke skal spille her, så stopper jeg med at spille, så at kunne fortsætte med at lave det jeg elsker på så højt plan som muligt, det er jeg virkelig glad for, og jeg føler også, at jeg har noget at bidrage med og ellers ville jeg heller ikke have fortsat”.
Efter sæsonen siger HB Køge farvel til rutinerede kræfter som Christian Overby, Jean Claude Bozga og Martin Vingaard, og derfor kan 34-årige Stephan Petersen, der står noteret for mere end 200 Superligakampe, se frem til at blive HB Køges mest rutinerede spiller i den kommende sæson.
“De tre har betydet, at man har haft nogle op af sig, som har prøvet en masse, og selvom jeg også har prøvet meget i fodbolden. så har det været godt at kunne sparre med dem, og de har helt sikkert give både mig og de unge nogle gode råd. Det er lidt ærgerligt, synes jeg, at de stopper, men mon ikke, at der bliver hentet nogle nye kræfter ind”.
Lørdag eftermiddag spiller HB Køge mod Næstved, og er lukkes sæsonen ned. Og hvis det står til Stephan Petersen, så går HB Køge på sommerferie med en sejr.
“Vi spiller hjemme, og det er sidste kamp inden sommerferien, og som alle andre kampe, vil vi gerne vinde. Det er derfor, vi er her. Jeg forventer at vi vinder, og så er jeg sådan set lige glad med hvordan vi spiller. I Skive havde vi nogle nye, unge drenge med, som jeg synes gjorde det rigtig godt, og jeg glæder mig til at spille sammen med dem igen, hvis de får chancen igen på lørdag, og så håber jeg egentlig bare at slutte godt af. Det er rigtig vigtigt. Jeg vil gerne gå på sommerferie med en sejr”.
NordicBet LIGAEN
HB Køge – Næstved
Lørdag den 25. juli kl. 16.00
Capelli Sport Stadion

Foto: Martin Håkan // Coverganda