shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Stephan P.: Kan godt spille med mod AaB

På onsdag kommer AaB på besøg. Hvad bliver det for en kamp?

– Det bliver ikke kun en fed kamp for både mig og klubben, men det bliver også en hård kamp. Jeg ved, at der er stor forskel på et 1. Divisionshold og et Superliga-mandskab, der er virkelig gode på bolden og har nogle sindssygt gode individualister. Det bliver en kamp, hvor vi skal være vågne og parate. Forskellen på de to rækker er, at man bliver virkelig straffet på de små fejl, hvis man ikke er parate.

Parat er du også selv nu, efter du kom ind i kampen mod Fremad Amager. Hvordan har du det?

– Jeg har det godt, men kan godt mærke, at jeg hiver lidt mere efter vejret end de andre. Mit eneste problem bliver nok på formen, men håber alligevel, at jeg kan spille en rolle på den ene eller den anden måde. Jeg har virkelig savnet det (at spille, red.) og at komme til en ny klub med en masse energi, men er så uheldigt at blive skadesramt forskellige steder i benet. Så jeg er rigtig positiv og glæder mig – også selvom, der kun er få dage tilbage.

Er det også positivt at kunne afslutte efteråret mod et Superliga-hold som AaB?

– Ja, det er det. Især hvis vi vinder. Det er et Superliga-hold – og et godt et af slagsen. Men jeg tror også, at vi finder ud af, at vi faktisk godt kan spille med og at der faktiske er plads til os. Så så stor forskel er der heller ikke, men det kræver, at man er der. For dem, der løber mest, er også dem, der har de største chancer.

Sydbank Pokalen
HB Køge – AaB
Onsdag den 27. november kl. 18.00
Capelli Sport Stadion, Køge Idrætspark