Stolpe ud for HB Køges 2. Divisionshold
Af Per Møller
HB Køges Kvindehold i 2. Division, Pulje 1 havde søndag eftermiddag besøg af FC Damsø på Capelli Sport Stadion.
En kamp, som HB Køge stod med gode muligheder for at få fuldt udbytte af, men holdet måtte sande at heldet sjældent følger bundholdene.
Kampen endte nemlig med at blive stolpe ud for de ellers godt kæmpende Svaner, der måtte se FC Damsø tage hjem til Vanløse med en sejr på 1-0 – på et mål scoret i kampens 51. minut.
Specielt i de sidste minutter af kampen, hvor HB Køge pressede voldsomt på for at fremskaffe en udligning, var heldet med gæsterne.
Først bankede Maria Uhre Nielsen bolden på den ene opstander og minuttet senere – i dommerens tillægstid – var det Anja Thorsen der måtte se sin flotte afslutning prelle af mod overliggeren.
HB Køge stillede med følgende hold mod FC Damsø:
Teagan Fleming-Hübertz, Martha Langeskov Nielsen, Katja Larsen (45. minut afløst af Celia Toxborg), Maja Schütt Rasmussen, Mie Busk Mieritz (45. minut afløst af Liv Norre Rasmussen), Amalie Højlund Nielsen (57. minut afløst af Katrine Munch Wiberg), Molly Nygaard, Maria Uhre Nielsen, Alberte Amby Frederiksen (69. minut afløst af Sille Kjær Ottosen), Kristine Neumann Andersen og Anja Thorsen.
HB Køges næste kamp spilles lørdag den 4. november kl. 12.00 på udebane mod B.73 Slagelse – en meget vigtig kamp da en sejr vil bringe HB Køge væk fra sidstepladsen i 2. Division, Pulje 1.