Stor triumf for Frank Assinki og Ghana
Lørdag den 6. marts vil for HB Køges Frank Assinki være en dag han husker tilbage på med stor glæde og stolthed. Den 18-årige forsvarsspiller fik fuld spilletid da Ghanas U20-landsholdshold vandt U20-udgaven af African Cup of Nations med en 2-0-finalesejr over Uganda, og efter kampen kunne han og holdkammeraterne juble over både guldmedaljer og pokal overrakt af FIFA-præsident Gianni Infantino.
“Jeg er rigtig godt tilfreds med min egen indsats i turneringen, men man kan selvfølgelig altid blive bedre. Både individuelt og som hold er vi virkelig glade for at vinde. Det er længe siden Ghana har vundet turneringen, så vi er stolte af os selv.
Frank Assinki har gennem hele turneringen været en af profilerne hos Ghana, og han har fået fuld spilletid i alle kampe i både gruppe- og slutspil.
Finaletriumfen var Ghanas fjerde sejr i turneringen nogensinde. Den seneste var tilbage i 2009.
Frank Assinki er i forårssæsonen udlejet fra HB Køge til Roskilde KFUM.