shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Succesfuldt besøg fra Litauen

Den seneste uges tid har Herfølge Stadion været klædt i ikke bare gult, men også grønt og rødt – de Litauiske nationalfarver.

Siden onsdag d. 5. oktober har 12 litauiske ungdomsspillere nemlig boet i loungen på Herfølge Stadion og trænet med HB Køges U13-hold som led i klubbens samarbejde med Capelli Sports talentnetværk.

Under Capelli Sport Talent Cup Lithuania, der blev afholdt i Utena i sommer, identificerede HB Køges talentscouts således de 12 spillere og inviterede dem på gæsteophold i Danmark.

“Talentmiljøet i Litauen er ikke lige så veludviklet som det danske. Opholdet var derfor sat i stand for at nogle af de bedste ungdomsspillere fra Litauen kunne stifte bekendtskab med HB Køges stærke setup og blive matchet mod spillere på et højere niveau, end de normalt bliver. Samtidig stimulerer det træningsmiljøet i HB Køge, at der engang imellem kommer nye spillere ind og udfordrer normerne. Så alle parter får noget ud af det, og vi synes derfor besøget har været positivt for alle involverede,” siger Teknisk Direktør i Capelli Sport, Auri Skarbalius.

Capelli Sport Talent Cup Lithuania afholdes, nøjagtigt som HB Køges egen Capelli Sport Cup, hver sommer. Turneringen giver holdene i Capelli Sports netværk en unik mulighed for at få kendskab til nye spillere og for at vidensudveksle på tværs af klubberne – og for eksempelvis at få sat et gæsteophold som dette op til gavn for udviklingen hos både værtsklubbens spillere og de besøgende gæstespillere.

Af de 12 litauiske drenge optræder to af til dagligt dem for Fortuna Vilnius, otte for Vilnius Football Academy og en enkelt for vores Capelli Sport-ejede samarbejdsklub Utena Utenis.

HB Køge takker spillerne og deres klubber for besøget og det gode samarbejde omkring opholdet.