Svanerne - HB Køge support

Svanerne - HB Køge support

Svanerne – HB Køge Support er en sammenslutning mellem Herfølge Support og Køge Support. Fanklubben er den eneste officielle fanklub for HB Køge, og der er indgået et tæt samarbejde med HB Køge A/S.

Som medlem af Svanerne – HB Køge Support har du muligheden for at få en masse gode fodboldoplevelser, først og fremmest på Capelli Sport Stadion, men også når vi følger HB Køge på udebane på diverse stadioner rundt omkring i landet.

Ved fremvisning af dit medlemskort får du følgende medlemsfordele:

  • Rabat på øl og sodavand på Bar Slap A ifm. arrangementer.
  • Mulighed for at deltage i fanarrangementer – fx Fair Fans Cup og HB Køges frivilligjulefrokost
  • Rabat på busture, samt gratis entre til pågældende udekampe
  • 25 % rabat i merchandiseboden på Capelli Sport Stadion.
  • 15 % rabat hos 7 Møllen
  • 10 % rabat hos den mexicanske restaurant Tacos Locos.

Bliv medlem i dag

Følgende billetpriser er gældende for HB Køges kampe i Betinia LIGA i 2025/2026-sæsonen.

Voksen (18+)

300 ,-

Pensionist (65+)

200 ,-

Junior (3-17) inkl. popcorn

200 ,-

Betales via mobilepay på 29950. Ved overførsel på MobilePay bedes du i kommentarfeltet skrive “medlemskab + dit fulde navn”. Hvis du betaler for flere medlemskaber, skrives alle navne. Dit medlemskab bekræftes først endeligt ved betaling. 

Der kan alternativt betales ved personligt fremmøde til en hjemmekamp på Capelli Sport Stadion. Henvend dig til vores ’fanbar’ øverst på Scor-tribunen.

Du er velkommen til at sende en mail til fanklubformand Anders Østerlund Larsen på svanerne@hbkoge.dk, hvis der skulle opstå spørgsmål i forbindelse med indmeldelse.

Det med småt

Læs reglementet for medlemskab i Svanerne – HB Køge Support herunder.

  • Enhver tilmelding til arrangementer i fanklubben er bindende, når tilmeldingsfristen er overskredet. Tilmeldinger skal ske inden for fristen for, at der kan garanteres plads.
  • Bestyrelsen i fanklubben har ret til at afvise og/eller hjemsende personer, der har en dårlig opførsel eller som de(n) ansvarlige ikke mener, det er hensigtsmæssigt at fanklubben står inde for på det pågældende tidspunkt.
  • På ture skal tidspunkter udmeldt af de(n) ansvarlige overholdes – ellers frafalder fanklubbens forpligtelser på turen overfor personen.
  • Proceduren for udeblivelse fra et arrangement man er tilmeldt er, at der sendes et girokort til medlemmer. Girokortet skal betales før der kan deltages i andre af fanklubbens arrangementer.
    Reglerne kan justeres løbende.

Sidst opdateret: 25-06-2025

Se de gældende vedtægter for Svanerne – HB Køge Support herunder.

1 // Nærværende vedtægter gælder for HB Køge Support, der blev stiftet den 9. juni 2009. Foreningens hjemsted er på HB Køges stadion.

2 // Formålet med Svanerne – HB Køge Support er

  • at støtte HB Køges hold
  • at afholde aktiviteter, der understøtter fodboldlivet i HB Køge
  • at lave aktiviteter for førsteholdets supportere


3 // Som medlem kan optages enhver, der ønsker at støtte HB Køge.

4 // Medlemmer af Svanerne – HB Køge Support kan efter tilladelse fra bestyrelsen oprette lokalafdelinger.

  • der kan ikke oprettes mere end en lokalafdeling i samme kommune
  • bestyrelsen kan dog dispensere herfra, hvis det skønnes rimeligt med flere afdelinger inden for samme kommune.

5 // Svanerne – HB Køge Supports højeste myndighed er generalforsamlingen. Der afholdes ordinær generalforsamling i august måned. Generalforsamlingen indkaldes senest tre uger før afholdelse. Indkaldelsen skal mindst indeholde en angivelse af tid, sted og dagsorden for generalforsamlingen.

Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

  • valg af dirigent
  • valg af referent og stemmetællere
  • konstatering af stemmeberettigede
  • bestyrelsens beretning
  • fremlæggelse af revideret årsregnskab
  • valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleanter
  • valg af ekstern kasserer
  • valg af revisor og revisorsuppleantndkomne forslag
  • eventuelt


Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest otte dage før generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændringer skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Afstemninger på generalforsamlingen afgøres ved simpelt flertal, dog ikke for så vidt angår vedtægtsændringer, jf. § 13.

6 // Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes såfremt et flertal af bestyrelsesmedlemmerne eller mindst en femtedel af medlemmerne med underskrift bevidner, at de ønsker det. Der skal til formanden indsendes motiveret dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med mindst 14 dages varsel til afholdelse senest fire uger efter fremsat begæring herom.

7 // I perioden mellem generalforsamlingerne ledes fanklubben af bestyrelse bestående af formand, næstformand, og 3 bestyrelses medlemmer Herudover skal der være mindst to suppleanter. Regnskab føres og økonomi administreres af en ekstern kasserer der ikke er en del af bestyrelsen, og derfor ikke har stemmeret. Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling. Formanden, og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige år. Næstformand, og 1 bestyrelsesmedlem samt ekstern kasserer er på valg i ulige år. Suppleanterne vælges hvert år. For alle posterne gælder det, at der kan ske genvalg. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

8 // Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem, der er fyldt 18 år, og som har været medlem af Svanerne – HB Køge Support i mindst tre måneder før generalforsamlingen. Der kan dog gives dispensation til medlemmer på 16 år mod myndig underskrift fra forældre eller værge, der tager ansvar for det pågældende medlem. Stemmeret har alle, der har været medlem af HB Køge Support i mindst tre måneder inden generalforsamlingen – dog skal man være fyldt 12 år.

9 // Bestyrelsen fastsætter det årlige kontingent.

10 // Svanerne – HB Køge Supports aktivitets- og regnskabsår løber fra 1. juli – 30. juni. På generalforsamlingen vælges hvert år en revisor og en suppleant herfor. For begge poster gælder det, at der kan ske genvalg. Revisoren reviderer det af den eksterne kasseres udarbejdede årsregnskab for generalforsamlingen, hvorefter det i revideret form fremlægges på generalforsamlingen af den eksterne kasserer.

11 // Svanerne – HB Køge Support tegnes af formandens og den eksterne kasserer som begge har individuel tegningsret. Bestyrelsen kan enstemmigt meddele prokura.

12 // Bestyrelsen i Svanerne – HB Køge Support kan på grund af skadelig virksomhed over for HB Køge Support udelukke et medlem for en aftalebestemt periode eller for bestandigt. Det udelukkede medlem kan indbringe afgørelsen for generalforsamlingen.

13 // Svanerne – HB Køge Support kan opløses, såfremt mindst 3/4 af de fremmødte stemmeberettigede på en ordinær generalforsamling stemmer herfor, samt på den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling, at mindst halvdelen af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer for. Ved opløsning skal Svanerne – HB Køge Supports midler tilfalde med 50 % til Herfølge Boldklubs amatørafdeling og med 50 % til Køge Boldklubs amatørafdeling.

14 // Svanerne – HB Køge Supports vedtægter kan ændres på den ordinære generalforsamling, såfremt mindst 3/4 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for.

15 // Udtaler et bestyrelsesmedlem sig til pressen, eller tager kontakt til sponsorer uden formandens viden, skal vedkommende tage kontakt til formanden hurtigst muligt.

16 // Medlemmer der ønsker forslag behandlet på bestyrelsesmøder skal indgive disse skriftligt til et bestyrelsesmedlem.