Tag med fanbussen til topkamp i Brøndby
Der venter et ualmindeligt spændende topopgør i Gjensidige Kvindeliga på lørdag, hvor HB Køges forsvarende danske mestre drager til Brøndby for at møde rækkens øjeblikkelige 2’er. Syv point adskiller de to hold inden det indbyrdes opgør, der spilles på Bane 2 ved Brøndby Stadion klokken 13.30 og du kan nemt kan komme med til kampen.
Fanklubben Svanerne / HB Køge Support arrangerer nemlig bustur til opgøret. Turen er ganske gratis at deltage i for medlemmer af fanklubben, mens ikke-medlemmer skal punge ud med en sølle 50’er for at komme med.
Udover bus tur/retur inkluderer deltagelse morgenmad sponsoreret af Hammershus Bageri. Denne serveres på Bar Slap A klokken 11.00, hvor deltagerne mødes inden busafgang. Per Hansen fra fanklubben giver øl/vand på busturen, så ingen ankommer hverken sultne eller tørstige til kampen. Der er fri entré til opgøret.
Tilmelding
Tilmelding til busturen kan ske på Messenger på Svanernes Facebookside, ved at ringe til Bustelefonen på 4058 5097 eller ved at sende en mail til Svanerne@hbkoge.dk.
Betaling skal ske til Mobilepay på 29950 for ikke-medlemmer.