Talentholdenes kampe i weekenden
HB Køges to ældste talentdrengehold skal lørdag en tur til Fyn, hvor de skal op imod Svendborg fB-Oure.
Første hold på banen er de to klubber U19 hold som spiller på Høje Bøge Arena kl. 13.00. Efter et nederlag og en uafgjort skal holdet gerne tilbage på sejrskurs igen.
Kl. 15.45 spiller de to klubber U17 hold på Oure Idrætsefterskole.
Efter 14 dages kamppause står den igen på kampe for talentpigeholdene. Lørdag kl. 12.45 spiller U18 holdet hjemme på Capelli Sport Stadion mod Dalum/Næsby fra Odense, mens de to klubbers U16 hold spiller samme sted kl. 15.00.