shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Thy-Thisted venter i Kvindepokalen

Der er netop trukket lod til 4. spillerunde af Gjensidige Kvindepokalen, og det står nu klart, at HB Køges næste modstander bliver FC Thy-Thisted Q fra Gjensidige Kvindeligaen.

FC Thy – Thisted Q har flere år i træk leveret flotte resultater i pokalturneringen, hvor det er blevet til flere pokalfinaler og i 2021 tog de tilmed titlen som Dansk Pokalmester.

I sidste indbyrdes opgør i Gjensidige Kvindeligaen gav Thyboerne HB Køge kamp til stregen, men de forsvarende danske mestre fra HB Køge trak det længste strå i en 4-3-sejr. Vi tør derfor godt spå et brag af et opgør, når kvartfinalen i Kvindepokalen skal afvikles.

Kampen er fastlagt til at blive spillet d. 11. marts klokken 15.00. Kampens spilles på Sparekassen Thy Arena i Thisted. 

Mayday Vinduespolering