shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Tilskuerrekord skal slås mod Fortuna

Når HB Køge lørdag d. 4. juni tager imod Fortuna Hjørring forud for overrækkelsen af mesterskabstrofæet og den officielle udnævnelse som Danmarksmestre 2021/2022, er det samtidig med målet om at tilskuerrekorden til en Gjensidige Kvindeliga-kamp skal slås på ny.

Sammen med hovedsponsoren for HB Køges kvindehold, Spar Nord, og Kvindeligaens hovedsponsor, Gjensidige, forsøger HB Køge at slå den rekord, klubben selv sidder på. Målet er nemlig at overgå de 1.248, HB Køge selv havde på tribunerne til sidste års guldkamp imod Brøndby IF, som er den nuværende rekord for flest tilskuere til en kamp i Gjensidige Kvindeliga. En kamp der i øvrigt blev spillet d. 5. juni 2021 – altså 364 dage tidligere end det nye rekordforsøg mod Fortuna Hjørring.

Udover en fed fodboldkamp mellem Danmarks to bedste kvindefodboldhold, venter der officiel pokalceremoni og en masse fede aktiviteter og underholdning udenfor banen, der kommer til at gøre det til en uforglemmelig dag på tribunerne.

For at skabe opmærksomhed om rekordforsøget opfordrer HB Køge til, at man tilmelder sig Facebook-begivenheden her.

Sådan kommer du med:

  • Medlemmer af NETVÆRKET kan tilmeldige sig kampen og PreMatch-arrangementerne i enten Spar Nord Lounge eller Kick Off-loungen via Engage.
  • Alle HB Køges sponsorere råder over et antal partnerbilletter. Arbejder du derfor hos en virksomhed, der er sponsor i HB Køge, vil du kunne få billetter igennem din arbejdsplads.
  • Ungdomsspillere i HB Køges moderklubber kan komme gratis ind via deres klubkort.
  • HB Køges samarkluber har et antal gratis billetter til rådighed
  • Alle folkeskoleelever på skoler, der er en del af HB Køge Inspire, kan få tilsendt billetter kvit og frit. Spørg underviseren på din skole, hvordan du får billetten eller kontakt jbh@hbkoge.dk for flere informationer.
  • Sæsonkortholdere har naturligvis adgang til kampen som til alle vores andre kampe.
  • Kunder hos Kvindeligaens hovedsponsor, Gjensidige, kan som altid komme gratis ind til kampen gennem deres sæsonbillet. Har man endnu ikke fået den aktiveret, kan det gøres her.
  • For alle andre foregår billetsalget til kampen på hbkoge.eventii.dk