shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

To spillere udefra træner med

HB Køge har i disse dage et par nye ansigter i truppen, når de møder ind til træning. Den 20-årige venstreback Oliver Juul Jensen trænede med for første gang i dag, torsdag 13. januar, mens det andet ansigt er mere velkendt i klubben. 33-årige Nicolaj Madsen, der har været på kontrakt i klubben to gange tidligere, træner nemlig også med for tiden.

Oliver Juul Jensen
Oliver Juul Jensen har tidligere været på kontrakt i FC Roskilde, hvor han står noteret for 39 kampe. Det seneste halve år har han boet og studeret i USA og spillet fodbold for Kentucky Wildcats, fodboldholdet tilknyttet University of Kentucky. Oliver er først og fremmest venstre back, men han kan også spille i det centrale forsvar.

Nicolaj Madsen
Også Nicolaj Madsen træner nu med i HB Køge. Nicolaj er på kontrakt hos islandske Vestri, men da sæsonen på Island først begynder til maj, har han fået lov at træne med i HB Køge i en periode indtil da.

Nicolaj er fra Haslev og startede karrieren i Herfølge Boldklub. Han var således også med i HB Køges første år efter sammenlægningen, inden han forlod klubben i januar 2013. Sidenhen vendte han ‘hjem’ igen i efteråret 2018 inden turen i 2019 gik udenlands.

Både Nicolaj og Oliver ventes at spille med, når klubben på lørdag spiller intern træningskamp.