Tømrermester- og entreprenørfirmaet Nils Wium opgraderer til EuroPartner
Tømrermester- og entreprenørfirmaet Nils Wium ApS har forlænget partnerskabet med HB Køge, og har i samme ombæring valgt at træde et skridt op og opgraderer aftalen, således at virksomheden går fra at være NationalPartner fremover til at være EuroPartner.
Bag virksomheden står de to lokale brødre, Kristian og Peter Wium, der driver familiefirmaet, der i mange år har været en loyal og trofast partner i HB Køge og NETVÆRKET, ligesom både Kristian og Peter Wium begge er en del af den private investorkreds, der står bag opførelsen af det store loungebyggeri på Capelli Sport Stadion.
“Vi er meget glade for at Tømrermester- og entreprenørfirmaet Nils Wium har valgt at forlænge og opgradere aftalen. De er en meget loyal partner, og en stærk virksomhed, der drives af lokale ildsjæle, der også brænder for vores klub. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde i de kommende år”, udtaler HB Køges salgsansvarlig Andreas Simonsen.
Nils Wium Tømrermester- og Entreprenørfirma ApS hjælper både private kunder og virksomheder med at få løst opgaverne. Fra vedligeholdelse i den lille målestok til store fag- og hovedentrepriser. Familievirksomheden har mere end 50 år med stabil vækst på bagen. Nils Wium Tømrermester- og Entreprenørfirma ApS er garant for sikker sans for kvalitet, og en meget bred vifte af kunder, der kommer igen og igen.
På billedet er det Kristian Wium der lufter en HB Køge-trøje på Capelli Sport Stadion.