shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Tommy Møller Nielsen er gået bort

Det er med dyb sorg, at HB Køge har modtaget beskeden om klubbens tidligere cheftræner Tommy Møller Nielsen er gået bort i en alder af blot 61 år.

Tommy Møller Nielsen blev i 2010 ansat i HB Køge med ansvaret for HB Køges U19-hold, og i efteråret 2011 overtog han jobbet som cheftræner for HB Køges daværende Superligamandskab.

Tommy Møller Nielsen huskes i HB Køge som en afholdt og særdeles vellidt person og altid som klubbens mand. Han leverede flotte resultater på U19-holdet, og som cheftræner for Superligaholdet førte han blandt andet HB Køge helt frem til semifinalen i pokalturneringen.

Alle i og omkring HB Køge sender de varmeste kondolencer til Tommy Møller Nielsens hustru, deres to børn og resten af familien.