Tre point i sæsonåbneren
Efter en lang sommerpause blev første runde i den nye sæson 2023/24 i Gjensidige kvindeligaen sparket i gang lørdag eftermiddag. Her skulle HB Køge på udebane imod FC Thy-Thisted Q forsøge at hive de tre point ud af sæsonåbneren.
HB Køge lagde fint fra kaj med flotte opspil og et par store chancer i første halvleg af blandt andet Beate Marcussen og Cornelia Kramer, men den sidste skarphed manglede i afslutningerne.
Svanerne kom dog igen flyvende fra start i anden halvleg og i 49. minut lykkedes det endelig HB Køge at få bolden i nettet til 0-1. Et mål, der kommer på et indlæg fra Fløe, og HB Køges nye canadier, Samantha Chang, får den sidste fod på og scorer således i hendes debut-kamp for HB Køge. Også i anden halvleg kommer HB Køge til en masse chancer, men igen manglede den sidste skarphed. Første kamp i sæsonen for de danske mestre ender altså med en sejr på 0-1 over Thyboerne.
FC Thy-Thisted Q 0 – 1 HB Køge
0-1 Samantha Chang (49. min)
HB Køges startopstilling
16. Alberte Vingum
4. Selma Svendsen
5. Deborah-Anne de la Harpe
6. Georgia Eaton-Collins
7. Samantha Chang
13. Cecilie Fløe
14. Daisy Cleverley
18. Beate Marcussen
20. Cornelia Kramer
23. Agnete Marcussen
26. Mie Leth Jans
Indskiftninger
Emma Regan for Mie Leth Jans (57. min)
Alyssa Walker for Daisy Cleverley (62. min)
Maria Uhre for Deborah-Anne de la Harpe (84. min)
Augusta Callesen for Cornelia Kramer (85. min)