shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Tre prøvespillere træner med: Truppen til årets første træning

Mandag formiddag træner HB Køges NordicBet Liga-hold for første gang i det nye år forud for genoptagelsen af ligasæsonen i februar måned.

HB Køge har til forårsopstarten besøg af tre prøvespillere, der vil tage del i træningen.

I november måned gæstede den 20-årige centerback Tobias Stagaard klubben og trænede med efter den sidste ligakamp i 2022. Dét fortsætter han med under opstarten og han er således også med under træningen mandag.
Tobias Stagaard er skolet i Esbjerg og har sidenhen også repræsenteret AC Horsens og senest ÍA Akranes fra Island.

Udover Stagaard gæster også 23-årige Gustav Kjeldsen klubben. Kjeldsen er ligeledes midterforsvarer og han har det seneste år optrådt for HB Tórshavn på Færøerne. Gustav Kjeldsen har tidligere optrådt for Randers FC, FC Midtjylland, Nykøbing FC og Skive IK. Han står noteret for 77 kampe i NordicBet Ligaen.

Slutteligt træner den 21-årige offensivspiller Tobias Pedersen med. Tobias har det seneste halve år været tilknyttet FC Malaga City Academy og har tidligere repræsenteret FA2000, Hillerød, Næstved BK, Avarta samt FC Københavns ungdomshold. Han står desuden noteret for en række U16-landskampe.

Mens tre nye altså er med i træningen deltager Effiong Nsungusi ikke, da han i øjeblikket befinder sig i udlandet i forbindelse med et muligt forestående klubskifte.

HB Køge spiller årets første testkamp torsdag d. 19. januar på udebane imod B.93. Yderligere information om holdets opstartsprogram og planlagte testkampe udsendes snarest.

Truppen til årets første træning mandag d. 9. januar
1. Oskar Snorre
3. Frederik Bay
4. Nemanja Cavnic
7. Mike Jensen
9. Yousef Salech
10. Pierre Larsen
11. Joachim Rothmann
12. Frederik Mehder
13. William Madsen
14. Jubril Adedeji
15. Max Sauer
17. Oscar Buch
18. Jacob Trenskow
19. Abdul Samed Arshad
22. Janus Seehusen
23. Oliver Lassen
24. Casper Jørgensen
X. Tobias Stagaard
X. Gustav Kjeldsen
X. Tobias Pedersen