shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

U17 drengene vandt 9-0

Lørdag var Lyseng IF’s U17 og U19 drengehold taget til Herfølge Stadion for at spille mod HB Køges.
Først i ilden var U17 holdene og viste hjemmeholdet ingen gæstfrihed. Lyseng blev sendt hjem med et nederlag på 0-9. Alfred Gøthler bragte svanerne foran efter ni minutter. Det blev 2-0 på et selvmål efter 40 minutter, og inden pausen øgede Adam Lazarotti føringen til 3-0.
I anden halvleg skulle Alfred Gøthler blot bruge ti minutter på at score hattrick fra det 47.-57. minut, hvorefter han blev udskiftet med Oliver Engberg. Det var slet ikke noget dårligt bytte for selvsamme Oliver Engberg gjorde det til 7-0 og 8-0 på mål i det 84. og 90. minut, mens Victor Musse lukkede målfesten ved at score til 9-0 efter 92 minutter. Flot sejr til HB Køge.

U19 holdet kunne slet ikke score lige så mange mål, men hev dog en sejr hjemme alligevel på 1-0. Matchvinder blev Adam El-Mohamad efter 69 minutter.

Ligapigerne var søndag taget til Brøndby, og først i kamp var U19 holdet. Isabella Blinge Hansen bragte svanerne i front efter 35 minutter, som holdt til pausen. Efter pausen øgede Emma Sofie Brandt Andersen til 2-0 efter 53 minutter, men desværre fik hjemmeholdet reduceret til 1-2 tre minutter senere. Fire minutter før fuld tid lykkedes det også det gulblussede hjemmehold at udligne. Herefter var HB Køge til sæsonens tredje straffe shoot-out i fem kampe. De første to gange havde HB Køge trukket det længste strå og det lykkedes også denne gang, så HB Køge hev endnu et point med hjem. Holdet indtager nu førstepladsen i rækken.

Til gengæld gik det ikke så godt for U16 Liga pigerne, som måtte tage hjem med et 0-4 nederlag fra Brøndby.