U17-drenge vinder Divisionen
HB Køge har vundet U17 Divisionen.
Det står klart efter weekendens kampe, hvor HB Køges drenge ikke selv var i aktion, men hvor andre resultater flaskede sig således, at Nicklas Pedersens tophold nu ikke længere kan indhentes.
Der resterer fortsat fire kampe af sæsonen, og HB Køge er 16 point foran FC Helsingør på andenpladsen og 18 point foran Viborg og AC Amager Academy på hhv. 3. og 4. pladsen. De to sidstnævnte klubber mangler fortsat fem kampe i sæsonen, og netop de to klubber tørnede sammen i weekenden. Det var Viborgs sejr i denne kamp, der endegyldigt sikrede, at HB Køge nu er sikre på at fastholde førstepladsen i resten af sæsonen. Se stillingen i tabellen her.
HB Køge har 19 sejre, fem uafgjorte og blot to nederlag i 26 kampe samt en imponerende målscore på 96-40.
Stort tillykke fra alle i HB Køge til U17-drengene og hele staben omkring holdet.
U17-holdets resterende kampprogram
20. maj kl. 15.00 // Roskilde – HB Køge
27. maj kl. 13.30 // HB Køge – Hvidovre
3. juni kl. 14.45 // Næstved – HB Køge
10. juni kl. 13.30 // HB Køge – B.93