shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

U18-cheftræner sikrer sig A-licens

HB Køges U18-kvindeholdstræner David Lee Rigelsen har sikret sig sin træner A-licens efter en eksamen med succesfuldt resultat. Udover de åbenlyst gavnlige trænerkundskaber David har fremvist og tillært sig i processen, forventer både han og klubben, at licensen kan hjælpe begge parter fremover.

”Licensen giver uden tvivl en masse muligheder for mig i fremtiden. Både karrieremæssigt og i forhold til at løfte niveauet hos ungdomsspillerne,” siger David Lee Rigelsen efter sin beståede eksamen.

David fortæller samtidig at han glæder sig til fortsat at være en del af HB Køges spændende fremtidige arbejde med at udvikle dygtige ungdomsspillere og ungdomshold. David blev udpeget som U18-træner for et lille års tid siden efter i en årrække at have været tilknyttet seniorholdet. Her er en af hans vigtigste opgaver, at forberede de talentfulde pige-spillere til at begå sig på højest mulige seniorniveau. Med en pædagogisk uddannelse og en kandidatgrad i pædagogik og psykologi til at akkompagnere den nyerhvervede A-licens, står klubben og David ualmindeligt stærkt rustet til at sikre sig, at overgangen fra ungdoms- til seniorspiller bliver så god som muligt.

David Lee Rigelsen bruger tiden i øjeblikket på at klargøre hans U18-hold til forårssæsonen, der starter igen d. 26. marts, hvor AaB gæster Capelli Sport Stadion. AaB topper i øjeblikket U18 pige-DMs pulje B, med ni point ned til netop HB Køge.

HB Køge ønsker David stort tillykke med A-licensen.

Mayday Vinduespolering