shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

U19-fodboldfest endte med dansk triumf

Den seneste uges tid har HB Køge i samarbejde med DBU og Køge Kommune været værter ved U19 EM Kvalifikationsturneringen med deltagelse af Danmark, Frankrig, Finland og Færøerne.

Turneringen sluttede tirsdag eftermiddag, hvor mere end 1.000 tilskuere på Capelli Sport Stadion så Danmark vinde med 1-0 over de franske favoritter. Sejren betød at Danmark sikrede sig førstepladsen i kvalifikationsturneringen foran Frankrig. Begge hold havde seks point, men sejren over storfavoritterne betyder, at de danske drenge tager førstepladsen på en bedre indbyrdes statistik. Begge hold sikrede sig dermed adgang til forårets Elite Round, der er den sidste og afgørende kvalifikationsturnering forud for sommerens U19 EM-slutrunde i Nordirland.

Der skal lyde en kæmpe tak til alle samarbejdspartnere, frivillige og andre der har været med til at gøre turneringen til en stor succes.