U19 holdet tilbage på vindersporet

HB Køges U19 og U17 hold var lørdag oppe imod Næsby på Herfølge Stadion.
Først i kamp var de to klubbers U19 hold, og her blev de tre point på Sjælland.
Kampen startede som lyn og torden da Mahdi Babaiasl bragte svanerne foran 1-0 efter bare tre minutter. To minutter senere udlignede forstadsodenseanerne til 1-1 som også var stillingen ved pausen.
Efter pausen scorede Mahdi Babaiasl igen til 2-1 efter 68 minutter, og tre minutter senere sluttede Alfred Gøthler scoringen af ved at score til 3-1.

Den trumf kunne U17 holdet ikke kopiere. Gæsterne kom foran efter fem minutter, men ni minutter inden pausen fik Adam Lazarotti udlignet til 1-1. Seks minutter efter pausen scorede Næsby dog til 2-1, som blev kampens resultat.
Op på hesten igen, drenge.

Capelli Sport