U19 Liga piger tilbage på førstepladsen

Med sejren på 3-0 over Vildbjerg tilbageerobrede HB Køges U19 Ligapiger førstepladsen i rækken. Endda med en kamp i hånden.
Efter godt et kvarter bragte Kristine Neumann Andersen HB Køge foran, og i efter pausen øgede Isabella Blinge Hansen til 2-0 efter næsten en times spil, og kun seks minutter efter øgede Anna Caroline Brændstrup til slutresultatet 3-0.
En god optakt til pokalkampen på onsdag ude mod FC Damsø.

Samme dag mødte HB Køges U16 piger også Vildbjerg på Capelli Sport Stadion. Første halvleg endte 0-0, men efter 52 minutter bragte Anna Billing Holm svanerne foran, men jyderne var ikke slået, og efter 64 minutter udlignede de. Den stilling holdt til slut, men uafgjort udløser en straffesparkskonkurrence om et yderligere point.
Her var hjemmeholdet bedt, da de vandt 3-2. Tillykke med det.

Talentdrengene var taget til Aarhus for at spille mod Lyseng. U19 drengene var kun nede med en ved pausen, men hjemmeholdet øgede til 2-0 og 3-0 efter 66 og 70 minutter. Tre minutter senere kastede Alfred Gøthler lidt spænding ind i kampen, men i stedet for yderligere en reducering øgede hjemmeholdet til 4-1 med elleve minutter igen.

Det nederlag hævnede U17 drengene i deres kamp. Omran Khatar bragte svanerne foran 1-0 efter 25 minutter, men først i slutningen af kampen blev kampen afgjorde svanerne kampen. Efter 85 minutter scorede Adam Lazarotti til 2-0 mens Oliver Engberg lukkede kampen til 3-0 to minutter senere.
Flot sejr.

Capelli Sport