Udmelding om billetter til kampen mod FC Fredericia
Folketingets partier har mandag den 9. juni givet grønt lys til, at der igen må være tilskuere på de danske fodboldstadions. I alt må der opholde sig 500 personer til en kamp.
HB Køge spiller onsdag den 10. juni kl. 17.00 på hjemmebane mod FC Fredericia, og her vil der altså igen være tilskuere på stadion.
“Det er en meget glædelig nyhed, og vi glæder os rigtig meget til i morgen igen at have tilskuere på stadion. Men 500 tilskuere er langt under det snit der normalt kommer på Capelli Sport Stadion i NordicBet LIGAEN, og vi har derfor være nødsaget til at prioritere. Vi har valgt, at vores sæsonkortholdere og partnere kan komme til fodbold. Resten sættes til salg på kampdagen når vi ved, hvor mange billetter der er tilbage. Den løsning håber vi på forståelse overfor”, fortæller direktør Per Rud.
Sådan kommer du til fodbold
- Hvis du har sæsonkort, så skal du bare møde op på Capelli Sport Stadion. Kom i god tid.
- Hvis du er partner i NETVÆRKET, så har du fået særskilt information på mail. Tilmelding skal ske via Engage senest onsdag kl. 10.00.
- Evt. resterende billetter sættes til salg online onsdag den 10. juni fra kl. 13.00-16.00.
Alle tilskuere der har billet til kampen skal benytte sig af Indgang A på hjørnet af Hal 3 (Spar Nord Arena) og hovedtribunen.
Portene åbner kl. 16.00, og vi opfordrer til at man kommer i god tid.
Vi gør opmærksom på, at diverse adgangskort og partnerbilletter, der normalt ville gælde, ikke kan benyttes til denne kamp.
Billetpriser:
Voksne: 80 kr.
Pensionister: 40 kr.
Børn under 15 år: 40 kr.