Ugens Olsen: Aggers hold har brug for en succesoplevelse
24 klubber har prøvet at vinde pokalturneringen for mænd. AGF har gjort det ni gange, FC København otte og Brøndby syv. Hverken Køge Boldklub, Herfølge Boldklub eller HB Køge står på vinderlisten i turneringen, hvorom man siger, at her er den korteste vej til at få adgang til at spille europæisk. Men der er vist ingen stor risiko ved at tage et væddemål om, at HB Køge, der har fået blot ét point i de tre seneste kampe i den næstbedste række, heller ikke henter en pokaltitel hjem i denne sæson.
Det kan sagtens tænkes, at udekampen mod 1. divisions-kollegerne i FC Helsingør onsdag aften bliver både den første og sidste pokaldyst i denne omgang for Daniel Agger og hans mænd, der har fået en rigtig uheldig lodtrækning. Der er mange på skadeslisten i øjeblikket, og nordsjællænderne ser gode ud. Men HB Køge-spillerne har brug for en succesoplevelse inden udekampen mod bundholdet Fremad Amager (nul point og 2-10 i målscore). Og det kan jo være, at Helsingør-træner Morten Eskesen vil spare en række spillere og ikke stiller stærkeste hold?
Nogle af os kan huske, at Køge var i pokalfinalen i Københavns Idrætspark i 1963, da B 1913 vandt 2-1. Hans Andersen blev kåret som årets pokalfighter. Det samme gjorde Peter Poulsen efter 1-0-nederlaget til B 1903 i 1979-finalen. Herfølge blev besejret af AaB i semifinalerne i 1986/87 og var igen blandt de fire sidste i 1995-96, men tabte efter to semifinalekampe mod AGF. HB Køge var semifinalist i 2011/12 og blev slået af AC Horsens.
MIKE JENSEN SKAL VISE, HVAD HAN KAN
Det bliver interessant at se, hvordan Daniel Agger og Lars Jacobsen vælger at prioritere pokalmødet med helsingoranerne. Opstillingen vil nok blive én, vi ikke har set før. HB Køge-folkene har et hårdt kampprogram foran sig. På plussiden tæller, at anfører Mike Jensen får lov at bruge sine kræfter på midtbanen igen, efter at han har afsonet to spilledages karantæne. Nu skal Jensen altså tænke sig ekstra godt om og bruge sin erfaring på en fornuftig måde i den lederrolle, som HB Køge har købt ham ind til. Hans far Henrik, tidligere Køge-træner, må tage en snak med ham og give ham nogle gode råd.
Når Mike er på toppen, vil han altid være en vigtig spiller for sit hold. Han har givetvis ikke haft det godt som tilskuer, selv om han da smilede pænt, da jeg mødte ham på tribunen for nogle uger siden. Mike Jensen er en af flere i HB Køge, som ved, hvordan det er at vinde en pokaltitel. Han var med til at gøre Brøndby til pokalvinder i 2008. Og han havde stor succes som Rosenborg-spiller i Norge, hvor var anfører i flere sæsoner og med til at vinde pokalen tre gange (og mesterskabet fire). Imponerende.
DAUGAARD OG HEIDI JOHANSEN SAMLEDE PÅ POKALTITLER
Der er én i HB Køge, som kan slå den præstation. Kim Daugaard. Som offensiv midtbanemand hos Brøndby var han med til at hente fem pokaltitler (og fem mesterskaber) hjem til klubben på Vestegnen. Målmandstræner i Aggers stab, Heidi Johansen med de 80 kampe på kvindelandsholdet, har såmænd været i otte pokalfinaler i alt med to klubber, OB og Fortuna Hjørring. Hun oplevede at vinde fire gange og blev desuden dansk mester fem, så vidt hun lige husker det, som hun siger.
Det kan da også være svært at holde styr på statistikken, når man har vundet så meget. Det er nemmere, hvis man kun har fået guld én gang.
First Team Coach Lars Jacobsen kan også berette om glæden ved at blive pokalvinder. Det gjorde han et par gange med FC København og én med OB, hvor han startede karrieren. Daniel Agger triumferede med Brøndby, som i 2005 sikrede sig både mesterskabet og en sejr i pokalfinalen mod FC Midtjylland.
Kim Daugaard trives fint i sit nye job som assisterende træner for den nye chef, Søren Randa-Boldt, og alt ser strålende ud for holdet i Gjensidige Kvindeligaen. Daugaard har, som vi ser det, når han ofte rejser sig fra trænerbænken, bl.a. ansvaret for, at spillerne gør det rigtige omkring dødbolde, defensive såvel som de offensive. Det gav udbytte bl.a., da HB Køge-spillernes opstilling i feltet var smart, og den kloge Kelly Fitzgerald sneg sig bagom et par modstander-forsvarere og kom fri til at heade 1-0-bolden ind i 2-0-mødet med Brøndby.
HB KØGE KAN MÅSKE MØDE BAYERN MÜNCHEN
Det vil være en sensation, hvis mestrene ikke er videre i pokalturneringen efter at have mødt Næstved HG 25. august. HB Køge-holdets selvtillid er stor, spilleglæden det samme efter 1-0-sejren i Kolding. Kaylan Marckese var stærk i målet – ligesom kollegaen i den anden ende af banen, den 35-årige eks-HB Køge-spiller Stina Lykke, der brillerede mellem stængerne hos koldingenserne.
Snart kender vi HB Køges modstander i sidste kvalifikationsrunde inden gruppespillet i Champions League. Man har lov at drømme sødt om, at HB Køge får seks kampe på den allerstørste scene. Det kunne være interessant at møde Bayern München – så HB Køge-spillerne måske kunne få en revanche for Køges to nederlag til tyskerne, med fem 1974-verdensmestre i startformationen, i Europa Cuppen for mesterhold i 1976.
GERD MÜLLER VAR EN AF DE HELT STORE
Den klub tænker man på nu efter meddelelsen om, at Gerd Müller – ’Der Bomber der Nation’ – er død, 75 år gammel. Angriberen, som kun meget få forsvarere kunne tæmme og hindre i at score. For det meste placeret langt inde i feltet gjorde han det med maven, med ryggen eller med hovedet, med venstrebenet, højrebenet eller bagdelen. Müllers scoringer var sjældent spektakulære eller superflotte eller lavet langt ude fra.
Men manden, der blev Europamester i 1972 og verdensmester i 1974, lavede en hulens masse af dem. Det er vildt: 68 mål for Vesttyskland i 62 kampe. 523 i 580 kampe for FC Bayern. Fire gange mester, fire gange pokalvinder og tre gange Europa Cup-vinder.
’Hvad skal jeg med en bryder’, tænkte og sagde Bayern-træner Tschik Cajkovski, da Gerd Müller som ung kom til klubben. Müller var lille og rund med lår så tykke som telefonpæle. Til at starte med bevægede han sig, ifølge træneren, som en fisk på land. Han var langsom som en skildpadde. Men han var bare den fødte målscorer, skulle det vise sig. Müller har radar i ryggen, blev det sagt. Han vender sig først mod målmanden, når han kan se det hvide i hans øjne.
Gerd Müller tabte sig 12 kilo. ’Hvor er min tykke Müller? Jeg ser kun en streg i luften, hvor er min tykke Müller?’, sagde Cajkovski og smilte.
Müller forklarede selv, at han ikke tænkte, før han afsluttede, først bagefter. Og så var det for selv de dygtigste forsvarsspecialister logisk nok uhyre svært at læse og forudse, hvad han vil gøre. Han nettede et par gange i FC Bayerns 5-0-sejr over Køge i Københavns Idrætspark. I returkampen i den sydtyske metropol overraskede Køge-holdet, som nu var i allerstærkeste opstilling, og blev kun besejret 2-1.
BOMBEREN VAR SVÆR AT TÆMME, MEN DET LYKKEDES
De tyske aviser havde på forhånd gjort lidt grin med køgenserne, der – ifølge medierne – først og fremmest var kommet til München for at hygge sig og deltage i den årlige, berømte oktoberfest. Men det forløb anderledes. Gerd Müller blev neutraliseret og holdt i superkort snor, så han ikke kunne lave ulykker. Med bøjet hoved traskede han fra banen, nedtrykt og frustreret, uden at have scoret. Nogen påstår, at han blev lettere deprimeret efter Køge-kampen og begyndte at få ’alkoholproblemer’.
Han forlod FC Bayern og Tyskland, tog til USA, og da han efter en årrække vendte hjem, tog kejseren, Franz Beckenbauer affære sammen med Uli Hoeness og fik Gerd Müller ind i trænerstaben. Jeg mødte Müller mange år senere på FC Bayerns anlæg. Han kunne ikke huske, at vi havde spillet mod hinanden i Europa Cuppen. (Eller også ville han ikke, fordi han ikke scorede?). Det kunne Franz Beckenbauer i øvrigt heller ikke, da jeg også fik et interview med ham.
Det var to fine mennesker at tale fodbold med. Gerd Müller var beskeden og sød, helt nede på jorden, Beckenbauer venlig og imødekommende, selv om han havde travlt og skulle give andre interviews. Og jeg har altid haft Bayern München som en af de klubber i udlandet, jeg har beundret mest. Klubben som blev så stor, rig og succesrig, fordi Gerd Müller var så fantastisk en afslutter.
HB KØGE KAN FÅ GULD IGEN OG VINDE POKALFINALEN
Alle ambitiøse fodboldspillere stræber efter at vinde titler og pokaler. For HB Køges vedkommende i denne sæson kan vi sige, at pokalturneringen er vigtigere for mesterholdet end for Daniel Aggers mandskab. Fordi HB Køges kvindehold er blandt favoritterne til at gå hele vejen.
At vinde både guld, igen, og blive pokalvinder må være målsætningen for Søren Randa-Boldt og hans spillere. For Daniel Aggers mandskab handler det først og fremmest om at komme i top-6 efter grundspillets 22 runder i 1. division.