Ugens Olsen: HB Køges guldhold skal i pokalfinalen nu

Selv de største stjerner og allerbedste spillere kan brænde et straffespark i fodbold. Det oplever vi med jævne mellemrum. For resten kan jeg huske, at jeg selv har gjort det engang for mange, mange år siden. At brænde fra 11-meterpletten er et lille nederlag for sparkeren (man SKAL score på straffe!) og en stor sejr for målmanden, der kan blive en vinder og en helt, når hun redder og sikrer 0-0 til sidst i en kamp, som hjemmeholdet var tættest på at vinde.

Som Fortuna Hjørrings Freja Thisgaard, der selv begik straffesparket, gjorde på Capelli Sport Stadion i det første semifinaleopgør mod HB Køges mesterhold i kvindernes pokalturnering.

Heldigvis/ærgerligt nok (vælg selv) skulle pokalopgøret mellem HB Køge og Fortuna Hjørring ikke afgøres efter forlænget spilletid og en straffesparks-konkurrence i lørdags. Returmødet bliver sikkert en tæt, muligvis lang gyserforestilling – der kan blive afgjort på straffespark – lørdag eftermiddag på Dana Cup Kunstgræs i Park Vendia i Hjørring med start 13.00.

“Alle viste den rette indstilling i Køge. Der blev præsteret og demonstreret godt spil,” sagde Fortuna-cheftræner Bo Zinck efter kampen. “Det fungerer, når vi klarer et sådant resultat mod et absolut tophold. Vi er blevet bedre og bedre, og nu er vi – efter et par småjusteringer i løbet af ugen – klar til det endelige opgør. Vi går efter finalepladsen”. Det gør HB Køge helt sikkert også…

 

AGGER OG CO. HAR BRUG FOR EN TÆNKEPAUSE

Det var ærgerligt og en stor skuffelse, at det, som skulle have været en Superlørdag på hjemmebane, blev afgjort til gæsternes fordel i slutminutterne både, da Daniel Aggers 1. divisionshold blev slået 1-0 af Hillerøds velspillende oprykkere og altså i kvindeholdets første optræden i pokalturneringens semifinaler.

Og vi må konstatere, at HB Køge – der gjorde det så glimrende mod FC Helsingør og Vejle i de to første runder – er sluttet i grundspillet i NordicBet Liga med tre nederlag på stribe med målscoren 2-8. De to af dem til de to bundhold. Det er ikke godt nok, for at sige det mildt.

Der er afviklet fem runder efter vinterpausen, og en pointtabel for de kampe ser sådan ud: Vejle 13, Hillerød 11, Hvidovre 11, Helsingør 9, Sønderjyske 8, Hobro 8, Nykøbing Falster 7, Fredericia 6, Fremad Amager 6, HB Køge (som kun har vundet to hjemmekampe ud af 11 på den perfekte kunstgræsbane) 4, FC Vendsyssel 3, Næstved 1

Nu er der landskampspause, og om det er belejligt eller det modsatte for Daniel Agger og assistenten Lars Jacobsen og HB Køge-spillerne, er vel svært at vurdere. Nogle trænere og spillere vil helst i kamp så hurtigt som muligt for at revanchere sig efter en nederlagsskuffelse. Andre har brug for en lille tænkepause til at evaluere i fred og ro, få skuffelsen på afstand og f.eks. lade godt op til 10 kampe i nedrykningsspillet i den næstbedste række.

Der er også tid til handling på forskellige parametre – og i Superligaen har både AaB og FC Midtjylland jo netop losset cheftrænerne ud. Indtil videre er der ikke sket trænerfyringer i 1. division her mod slutfasen af turneringen. Sønderjyske og Fremad Amager skiftede trænere i efteråret, og Morten Eskesen forlod cheftræner-posten i FC Helsingør i vinterpausen.

 

SKRÆMMENDE: TO HJEMMESEJRE I 11 KAMPE

Hos os er det da bekymrende og giver anledning til undren, at HB Køge nu kun har et forspring på fire point ned en nedrykningsplacering som næstsidst i NordicBet Ligaen. Og blot har vundet to gange ud af 11 hjemme på det fine, nye kunstgræstæppe.

Til sidst i vinterens transfervindue fik HB Køge, som Lars Jacobsen sagde til Dagbladet, tre mand, som klubben havde ledt efter, ind i truppen. “Jeg synes, vi er styrket. Hvis vi ikke bliver ramt af mange uheld, skal det nok gå. Uden skader og karantæner har vi nu en stærk trup.”

Men Daniel Agger har nu konstateret, at “vi har ikke været gode nok” til at komme i top-seks, der var sæsonmålet. “Det hele er mit ansvar, og det tager jeg på mig. Det er også mit ansvar at finde ud af hvorfor og se, om vi ikke kan få det rettet fremadrettet,” sagde Agger i et interview med TV 3 Sport i lørdags. Men, tilføjede han, forudsætningerne for at opfylde klubbens og egne målsætninger har ikke været der. “Og det accepterer vi.”

“Vi er et helt andet sted som klub, end vi var, da jeg kom til. Men ting ændrer sig i fodbold, og det gør de altid. Efter mange år i fodbold, så ved jeg det godt. Og enten smider man håndklædet, eller også arbejder man videre. Jeg har, som klubben har, ambitioner som træner, og jeg har haft to gode år og arbejdet med gode mennesker,” forklarer Agger.

Han bliver selvfølgelig, hvor han er, og har de positive briller på. Men vi må altså forstå, at det ikke kan lade sig gøre med de midler og betingelser, der er til rådighed, at få HB Køge i Superligaen lige straks, bl.a. fordi der er skruet noget ned for investeringer i spillertruppen.

 

TRÆNEREN SKAL HAVE STRAFFESPARKS-SKYTTER KLAR

Tilbage til det straffespark, jeg selv brændte, og som næppe andre end mig selv kan huske (og jeg husker ikke særligt godt mere). Jeg mener, at det var i en pokal-kvartfinale mod Kastrup på Køge Stadion 1. april 1973. Og afbrænderen var således ’en slags aprilsnar’ med et slapt og dårligt placeret skud, som Kastrup-målmanden nemt kunne klare.

Men afbrænderen fik heldigvis ingen konsekvenser. For vi var foran 3-0 og kom nemt i semifinalen, hvor de senere pokalmestre, Randers Freja fik en heldig hjemmebanesejr. Og jeg blev ikke bedt om at sparke straffe igen på divisionsholdet.

Svært at gætte på, hvem Søren Randa-Boldt vælger til at sparke, hvis semifinale to mod Fortuna Hjørring skal afgøres på straffespark, mens Aggers tropper slikker sårene og skal samle kræfter, inspiration og kampgejst og finde den bedste måde at spille på. For mig gerne med anfører Mike Jensen på midtbanen i stedet for i den bageste kæde, når der skal kæmpes for livet i den næstbedste række.

HB Køge SKAL i pokalfinalen. Det er supervigtigt med en sejr i Hjørring, så guldholdet kan skrive fodboldhistorie og forhåbentlig hente en pokaltitel til Herfølge/Køge for første gang.