Ugens Olsen: Kan HB Køges unge hold rejse sig efter 1-7?

”Ugens Olsen” er en ugentlig klumme hos hbkoge.dk forfattet af Søren Olsen. Søren har en fortid som fodboldreporter- og kommentator på Politiken og Dagbladet. Han bor i Køge og var som aktiv fodboldspiller med til at sikre Køge Boldklub DM-guld i 1975. Den faste klumme repræsenterer Søren Olsens egen holdning og er helt uafhængig af HB Køge. Han skriver, hvad han ser, tænker og oplever. Helst kærligt men også kontant.

Den næste kamp er altid den vigtigste, siger man i fodbold. Og det er i hvert fald ingen overdrivelse, at den kamp, som HB Køges nye, unge mandskab med Nicklas Pedersen som debuterende cheftræner i landets næstbedste række spiller søndag eftermiddag mod Hobro, er meget vigtig. Fordi spillerne og trænerne skal rejse sig sammen, vise mod og mandshjerte efter en mægtig, grim nedtur, som ingen havde regnet med kunne ske – på den måde, det skete.

Nu skal der spilles med fornuft, sammenhold og styr på defensiven og med en ordentlig indstilling i alle 90 minutter tages revanche. Og siges undskyld til fansene for den grimme, flove 1-7-nedtur for en uge siden, da B.93’erne hyggede sig og morede sig vældig godt efter pausen. De fik alt den plads, de havde brug for til at lave fem mål, de tre sidste efter at HB Køge-holdet nærmest havde opgivet at forsvare sig. Spillerne rendte rundt som hunde i et spil kegler og gjorde ringe modstand.

Vi ved jo godt, at træerne ikke vokser ind i himlen. Måske har de fleste af os været lidt for jubel-optimistiske og positive efter de to flotte sejre, i Farum mod Hillerød og hjemme mod Vendsyssel FF. Da sæsonen lige var blevet fløjtet i gang i NordicBet Ligaen, og HB Køge lå på førstepladsen i tabellen. Og også lige fik en pligtsejr i pokalturneringen.

Men altså, 1-7 på hjemmebane. Det må ikke ske. Jeg har da aldrig selv prøvet at tabe så stort i den bedste eller næstbedste række, heller ikke på udebane, hvis jeg husker rigtigt. Det tror jeg, jeg gør. Statistik-eksperten Per Møller kan i øvrigt fortælle, at HB Køge har tabt med de samme cifre to gange før. 25. juli 2009 i en superligakamp mod FC København i Parken. Og på Herfølge Stadion mod Lyngby BK 14. oktober 2014.

 

HB KØGE SKAL BRUGE MANGE UNGE SPILLERE

Det er til glemmebogen at tabe 1-7 på egen bane. Og det har gjort ondt. Til gengæld er det til historiebøgerne, at HB Køge lige nu spiller med et meget ungt hold, og at en halv snes spillere, flere af dem bare 16 år, har fået debut i den næstbedste række.

Det er en del af Nicklas Pedersens opgave som cheftræner i HB Køge at bruge unge spillere og udvikle dem. Efe Bayrak og Silas Hald, begge 16 år, spillede fra start mod B.93. Og med en halv time tilbage blev yderligere to med samme alder sendt på banen. Måske var det for meget af det gode, har cheftræneren efterfølgende funderet over.

’Jeg tager helt klart en del af ansvaret for det store nederlag på mig i og med, at jeg skifter to 16-årige ind ved 1-4. Men jeg syntes, det var en god mulighed for de helt unge for at få spilletid og for at lære noget. Efter det scorer B.93 så tre mål, jeg tror dog, at det var god læring for drengene’, sagde cheftræneren til Dagbladet.

’Jeg følte ikke, at vi manglede energi. Det var mentalt, vi ikke var der’. (Åh, nej, det hørte vi også efter et par kampe i sidste sæson’, red.). ’Vi var rystede over, at den pludselig stod 4-1, og så var vi shaky nok også fordi, vi havde mange unge spillere på banen’, sagde den erfarne Pierre Larsen til bold.dk.

’Der var helt stille og en ekstrem skuffelse i omklædningsrummet. Det har jeg aldrig prøvet før på den måde. Der blev ikke sagt et ord. Det var ydmygende, og folk flovede sig. Det skulle vi også.’

 

DET ER MEGET SVÆRT AT UNDVÆRE MIKE

Måske er det lidt for ’billigt’ at mene, at det aldrig var gået så galt, hvis anfører Mike Jensen havde været på banen. Han ville i hvert fald ikke have fundet sig i at blive udspillet, som det skete mod B.93. Og muligvis kunne HB Køge have fået point med hjem fra udekampen i Horsens, hvor hjemmeholdet vandt 2-0, hvis kaptajnen havde været med fra start til slut.

Det er selvfølgelig ren spekulation, som ikke kan bruges til meget. Mike Jensen er slemt skadet, meget savnet på banen som den store leder, inspirator og slider, og det er pt. uvist, hvornår han kan være med igen. Bittert for ham, drønærgerligt for holdet.

Men, hvis vi nu konstaterer, at HB Køge har startet sæsonen med to sejre, har seks point og har spillet sig videre i pokalturneringen og fået en glimrende lodtrækning til næste pokalrunde, er det vel ikke så skævt? Hvis altså holdet SÅ magter at rejse sig straks, når Hobro er en besværlig modstander.

Min fornemmelse siger mig, at fansene, sponsorerne og alle på tribunerne og omkring holdet søndag eftermiddag, trods alt, vil give entusiastisk støtte til de 11 spillere, Nicklas Pedersen sender på banen. Og det er også meget vigtigt, at holdet og fansene spiller godt sammen.

 

HB KØGE I CHAMPIONS LEAGUE IGEN?

I pokalturneringen har Ringsteds Danmarksseriehold hjemmebane-fordel mod HB Køge i næste pokalrunde. Kampen afvikles om torsdagen i uge 36, hvor vores mesterhold hos kvinderne skal spille to kampe. Onsdag og lørdag, på Capelli Sport Stadion i den første kvalifikationsrunde på vejen ind til, forhåbentlig, deltagelse i Champions League ligesom for to år siden, hvor kampene mod tyske TSG Hoffenheim, Arsenal og Barcelona var højdepunkter i sæsonen. Det var rigtig stort.

Ringsted-HB Køge. Et hjemmehold i en stor, sjællandsk by, som aldrig har været noget særligt eller markeret sig på nogen måde i fodbold – mens vi kan prale med at have vundet DM-guld i 1954 og 1975 (Køge) og 2000 (Herfølge). Men de er rigtig gode til at spille håndbold i Ringsted. Hvis ikke Nicklas Pedersens unge hold spiller sig videre i pokalturneringen, vil det være en enorm skuffelse.

Det er positivt, at cheftræneren har været tilfreds med spillernes indstilling og engagement på træningsbanen i ugens løb ovenpå dukkerten for en uge siden. Nicklas Pedersen vidste godt, har han sagt, at med mange unge spillere i truppen, ville der på et eller andet tidspunkt komme en dag, hvor proppen faldt ud. Det så vi så for en uge siden. ’Nu er det vigtigt, at vi kommer videre fra det her på en konstruktiv måde’.

 

DEN NÆSTE KAMP ER DEN VIGTIGSTE

Hvad det mere præcist vil sige, får vi at se søndag eftermiddag, når det først og fremmest er vigtigt, at defensiven ikke ’sejler’, som vi oplevede i slutfasen mod B.93. Vi vil se en flok spillere, der giver alt, hvad de kan, og nægter at give op. Jeg har lidt fidus til, at den hurtige Jubril Adedeji kan komme til at gøre ondt på Hobro-forsvaret. Han er svær at fange, når han bliver spillet rigtigt og kommer op i fart fremad.

Af og til har jeg lidt en fornemmelse af, at han ikke helt har bestemt sig for, hvad han vil gøre med bolden, når den er på vej hen for fødderne af ham, og han får fat i den. Det kan sagtens være et plus. For hvordan skal modstanderne så kunne læse og regne ud, hvad han vil med den? Han er energisk, han kan lide at lave mål, han er pågående og optimistisk, en vigtig mand for HB Køge, når det kører for ham.

Det er en spændende kamp – en vigtig kamp – mod Hobro, hvor det måske mere vil blive på fight og hårdt arbejde end på poleret, smart og flot spil, der skal hentes point. Fint for mig. Som en af de eks-trænere, jeg altid har beundret, 85-årige Otto Rehhagel, mestertræner i flere tyske klubber og Europamester som landstræner i Grækenland, har sagt: Flot fodbold er at vinde kampene. Enig.

Capelli Sport