Ugens Olsen: Køge og Herfølge ser godt ud som HB Køge
Der var krig på kniven, da det hed Herfølge Boldklub mod Køge Boldklub
Hvem kan huske, at naboklubberne første gang i 1965 havde et fælles hold?
Hvis nogen tror, at det midt i 2009, da HB Køge kom til verden som en professionel overbygning på to gamle naboklubber, var første gang, Herfølge og Køge spillede turneringsbold med et fælles hold, kan de godt tro om igen. Folk noget oppe i årene med en tilpas lang fodboldhukommelse – og det er jo ikke os alle, der har det i detaljer – mindes, at Køge-Herfølge, som var holdets navn, i sommeren 1965 deltog i DBU’s talentturnering for spillere i aldersgruppen 17-20 år.
Det blev en succes. Tre sejre i gruppen, hvor modstanderne var Gunnar ’Nu’ Hansens københavnerklub HB med hjemmebane på Østerbro Stadion samt Dragør og Østsjællands-Alliancen med spillere fra flere Stevns-klubber. Netop det år skulle gruppevinderne, desværre, ikke spille videre, som det var tilfældet i andre sæsoner, da turneringen endte med knockout-kampe og en stor finale.
Rivaliseringen mellem Køge og Herfølge var i mange år hårdere end mellem andre danske klubber med fem kilometers afstand, som det beskrives i den aldeles glimrende bog om Herfølge Boldklub, ’Fra serie 2 til Champions League’, der udkom for en snes år siden.
Manden med klubrekorden, Ebbe Pedersen, der spillede 447 1.holdskampe og lavede 155 mål i årene 1962-78, siger i bogen bl.a.: ’Der var krig på kniven, når vi spillede lokalopgør. Der blev gået til sagen. En spiller som deres målmand Henning Larsen var en hård banan. (Larsen erklærer sig ikke helt enig, red.). Men efter en kamp kunne vi dog sagtens gå sammen på ’Landsbyen’ (dansested på Køge Torv).
Ebbes storebror Jørgen K. Pedersen tilføjede: ’I de kampe, vi havde på Køge Stadion, skulle man passe godt på bentøjet. Vi var ikke særligt velkomne i Køge. Vi skulle dykkes. Der var en rivalisering mellem byerne og tilskuerne uden lige. Der var en helt særlig stemning i de kampe’.
(I parentes må lige bemærkes fra en modstander, at på banen var Ebbe Pedersen altså også en af de typer, der kunne tage imod og give igen, og som man nemt kunne slå sig på). Ligesom med Bruno Zingg, et af de største navne i Herfølges historie og stadig loyal, positiv og flittig i egen klub og HB Køge.
TALENTHOLD I HVIDT SOM REAL MADRID
Det er ikke lykkedes at opspore navnene på alle spillerne i talentholdstruppen i 1965. John Carstensen stod i mål, Hans Jørgen Jensen, Eigil Hansen, Jørgen Willumsen, Ole Chr. Jørgensen og Søren Olsen var Køge-navne, Ebbe Pedersen, Jørgen Stenkilde, Flemming Madsen og Troels Strange Pedersen fra Herfølge.
Flemming kan huske, at man i Herfølge, hvor brødrene Pedersens far Knud var en stærk og dygtig leder, under ingen omstændigheder ville gå med til, at talentholdet skulle optræde i Køges klubfarver. Og det modsatte var naturligvis også tilfældet. Ungdomsformanden i Køge, den senere formand Svend Madsen, der havde stor andel i, at Køge i 1975 blev mester, kom med en løsning.
Holdet skulle spille helt i hvidt, ligesom Real Madrid. Og sådan blev det, husker Flemming Madsen.
Gennem årene er der mange, som har spillet 1.holdskampe for både Herfølge og Køge. Mestertræner Edwin Hansen ville gerne have haft Ebbe Pedersen til Køge og prøvede at lokke med, at Ebbe så måske kunne komme på landsholdet. Det blev nej tak. Og da Jørgen K. Pedersen skulle teste sig på højere niveau, valgte han Næstved i stedet for Køge.
Trafikken med klubskifter gik mest fra Køge mod Herfølge, og der kom fart på, da saftkongen Gudmund Jørgensen blev præsident i Herfølge Boldklub, der overhalede naboerne, som i mange år var storebror.
John ’Tune’ Kristiansen var i begge klubber, både som spiller og træner. Kresten Bjerre var også træner begge steder. Og det var en tidligere Køge-spiller Knud Jørgensen, der var træner, da Herfølge rykkede op i både 3. og 2. division. Lille Knud var med på banen, da Køge som den første provinsklub i 1954 blev dansk mester.
DA ERIK RASMUSSEN SAVNEDE KØGE BOLDKLUB
Erik Rasmussen, der kom på landsholdet, trænede Jon Dahl Tomasson i Køge og har sat et stort aftryk i klubben, var ikke specielt glad for den trænertype, Kresten Bjerre var. Han skiftede derfor til Herfølge og spillede der i 1980-82. Men Erik savnede Køge Boldklub og vendte tilbage og var særligt glad for at have Jan B. Poulsen som træner og spille sammen med bl.a. Arne Rastad. Sidstnævnte er rekordholder i Køge. Rastad nåede 475 1.holdskampe, inden han stoppede i 1985.
Erik Rasmussen prøvede meget, på og udenfor banen, inden han blev kaldt tilbage til Køge Boldklub i en kriseperiode. Som spillende træner. Han fik fat i dygtige spillere og ledertyper som Morten Eskesen og Lars Frisch, der kom fra Herfølge, og ganske hurtigt avancerede Køge fra Danmarksserien til 1. division.
’Jan Backmann blev min hjælpetræner og en stor støtte for mig i min nye rolle. Ole Ingemann og Per Møller var de uundværlige holdledere, der fik alle de praktiske ting til at fungere. Det blev til en skøn periode for os alle sammen. En periode, hvor det sportslige og sociale gik op i en højere enhed’, fortalte Erik Rasmussen i jubilæumsbogen ’Op og ned med Køge Boldklub i 75 år’.
Efter fem år i trænersædet var det slut. Erik Rasmussen indså, at han simpelthen ikke tog sig den nødvendige tid til jobbet og var derfor ikke så velforberedt, som han burde være.
KØGES 2. HOLD i STORE KAMPE MOD HERFØLGE
Køge og Herfølge har ikke spillet voldsomt mange turneringskampe mod hinanden. I fire år i 60’erne var der lokalopgør, ofte med mellem 1.000 og 2.000 tilskuere, i Danmarksserien. Det var Køges 2.hold mod Herfølges 1.hold. Senere var der 10 nabomøder i henholdsvis 1. og 2. division. Herfølge vandt fire af dem, Køge kun tre. Og i 1975, da sæsonen endte med Køge som dansk mester og Herfølge som oprykker til 2. division, var der i øvrigt en forrygende 3-3-opvisningskamp mellem de to klubber i anledning af, at lysanlægget på Køge Stadion blev indviet.
Herfølge Boldklub runder 100 år 3. juni, Køge Boldklub gør det i 2027. Mange var ikke helt glade for, at de to klubber skulle slå sig sammen på topplan. Gennem årene var det tæt på nogle gange og alligevel langt fra. Hvad skulle det nytte? Hvad skulle det bruges til? Men HB Køge er og bliver den rigtige løsning.
Et godt 1. divisionshold, et potentielt mesterhold i kvindeligaen, dygtigt arbejde med talenterne på U17- og U19-niveau. Stærk opbakning fra lokale sponsorer og en amerikansk ’ejer’, som vil det her projekt. Der er grund til at se positivt på og have forventninger (en plads i Superligaen) til de kommende sæsoner.
KØGE-HERFØLGE KUNNE HAVE VUNDET DET HELE
I 1965 var det konkurrenter, der spillede på samme hold. Det er det ikke nu. Og spillerne på talentholdet fra dengang mener, selvfølgelig, at Køge-Herfølge-holdet ville være nået helt til tops, hvis gruppevinderne havde fået lov til at spille videre frem til en finale. Det er altså snart 56 år siden. Hvad der vel undskylder, at det er svært at erindre alle navne på medspillerne og se dem for sig.
Men der findes bevis på, at vi var med. Eigil Hansen har en lille medalje, hvorpå der står: DBU’s Talentturnering 1965 1. plads gruppe 27.
PS: Der gives ikke 100 procents garanti for, at spillerlisten herunder er komplet. Vi modtager gerne (solsen371@gmail.com) henvendelser fra spillere, som mener, de skal med på listen, og fra spillere, som var med på Køge-Herfølge-talentholdet i 1965, men ikke er nævnt her.
DE HAR SPILLET FOR BÅDE KØGE BOLDKLUB OG HERFØLGE BOLDKLUB
Anders Jochumsen, Anders Jørgensen, Benny Nielsen, Birger Larsen, Bo Henriksen, Carsten Holbek, Carsten Jensen, Carsten Nielsen, Casper Grønn Larsen, Claus Bahne, Curlei Nielsen, Daniel Bærenholdt, Erik Rasmussen, Flemming Andersen, Frank Johansen, Frank Macnamara, Gert Nodin, Glenn Wright, Jacob Gregersen
Jacob Pedersen, Jakub Droppa, Jan Andersen, Jan Backmann, Jan Sørensen, Jens Madsen, Jesper Heyde, Jesper Jacobsen, Jesper Rasmussen, Jimmy Kastrup
John Carstensen, John Tune Kristiansen, Jørgen Hansen, Jørgen Larsen, Kai Larsen, Kenneth Kastrup, Kim Bo Larsen, Lars Ole Carstensen, Lars Frisch, Lars Hansen
Lasse Henriksen, Mads Olsen, Martin Arlofelt, Mikkel Drexel, Mogens Jeppesen, Morten Eskesen, Morten Nielsen, Morten Overgaard, Niels Poulsen
Ole Christiansen, Ove Jensen, Peter Benjaminsen, Peter Rasmussen, Peter Sørensen, Rune Leth Pedersen, Svend Poulsen, Søren Andersen
Søren Nielsen, Søren Olsen, Tim Villadsen, Thomas Abel, Thomas Daugaard, Thomas Loui Nielsen, Torben Haugaard.