Ugens Olsen: Køge og Herfølge ved, at det stort at spille i Europa

Så oplever vi også det i en corona-tid, hvor meget har været og stadig er forandret. At mændene i landets næstbedste fodboldrække spiller ”forkamp”, når der igen er HB Køge-dobbeltprogram på Capelli Sport Stadion lørdag eftermiddag. ”Hovedkampen” har træner Peer Lisdorfs stærke tophold i kvindeligaen i hovedrollen, forhåbentlig, i mødet med FC Nordsjælland.

Det var vigtigt og godt for klubben, at 1. divisionsholdet nåede sæsonmålsætningen om at komme med i top 6-oprykningsspillet. Men det bliver i bedste fald en slutplacering som nummer fem, må vi nok indse. Og det hidser næppe mange op, mens vi spændte og forventningsfulde ser frem til den nye sæson med Daniel Agger og Lars Jacobsen som trænerduo.

Næ, det er holdet med anfører Maria Uhre, Kyra Carusa, Isabella Obaze og Julie Nowak, Kelly Fitzgerald, Maddie Pokorny og Stephanie Ribeiro, Lauren Sajewich, Cecilie Buchberg og de andre dygtige spillere i Lisdorf-truppen, det handler om nu. Det kan, hvis alt flasker sig, blive til både DM-guld og Champions League-deltagelse i belønning efter sommerpausen.

Sølv vil også være fornemt. Det vil dog som 2’er blive enormt vanskeligt at kvalificere sig til de helt store europæiske kampe. Men håbet er lysegrønt, og alt kan lade sig gøre, hvis man tror på det, som det hedder.

Siden OB blev dansk mester i 2001, har Brøndby og Fortuna Hjørring været suveræne i den bedste kvinderække. 12 DM-titler til Brøndby, 7 til Fortuna Hjørring. Nu trues de af et HB Køge-hold, som Brøndby-træner Per Nielsen har stor respekt for. ’De har gjort det rigtig, rigtig godt og været heldige med og dygtige til at hente en række gode amerikanere til Danmark’, siger manden, der som stopper spillede mange kampe sammen med Daniel Agger i forsvaret på Brøndbys superligahold.

’At spille i Europa er det største, man kan opnå, og det kunne være stort, hvis både HB Køge og Brøndby kunne komme ind i gruppespillet i Champions League. Det er spændende for spillerne at måle sig med de allerbedste, og det udvikler og inspirerer holdene, der deltager’.

AFLØSEREN FOR SUCCES-TRÆNER KLAR

Per Nielsen undrer sig i øvrigt på afstand over, at HB Køge har valgt ved sæsonafslutningen at afslutte samarbejdet med Peer Lisdorf, hvis resultater med holdet jo er en stor succes. Men det er givetvis sådan, at HB Køge kommer med en god løsning i nær fremtid – eller måske i morgen, for nu at låne en vending, som en tidligere statsminister brugte i en trængt situation.

Der har været flere gæt på, hvad afløseren mon hedder. Kim Daugaard? Daugaard kender klubben ud og ind og flirter med tanken om at få nøglerne til sit eget hold. Hvad med Henrik Lehm? Lehm er i forvejen med som konsulent for HB Køges kvinder og nyder stor respekt i Capelli Sport-systemet. Det kunne også blive en DBU-træner, der hedder Søren Randa-Boldt. Han har længe haft ansvaret for U19-landsholdet, han har vikarieret som A-landstræner i et par kampe og i chef- eller assistentroller gennem en årrække været med forskellige landshold til en stribe EM- og VM-slutrunder. Søren Randa-Boldt har også arbejdet som klubtræner forskellige steder, bl.a. i Herfølge Boldklub.

Og han kender vejen til Capelli Sport Stadion, hvor nogen så ham på tribunen til hjemmekampen mod FC Thy-Thisted i lørdags.

Den kommende træner – hvem det så bliver – skal efter alt at dømme debutere på den europæiske scene med et HB Køge-hold, når der i 2021/22-sæsonen indføres et nyt gruppespilkoncept for UEFA Champions League med kun 16 hold i puljespillet og to kvalifikationsrunder forinden. Måske kommer det danske mesterhold direkte ind i puljespillet, mens nummer to i Gejnsidige Kvindeligaen skal spille kvalifikationskampe. Økonomisk kan blive det blive ganske ’fornuftigt’ at spille mange europæiske kampe, forstår man, selv om alle beløb og tal ikke er kommet på bordet endnu.

FC BAYERN VAR PENGENE VÆRD FOR KØGE

Det kunne også lade sig gøre at få en stor økonomisk gevinst ud af Europa Cup-deltagelse tilbage i 70’erne. Da Køge som dansk mester 1975 skulle spille i Europa i efteråret 1976, var FC Bayern München modstanderen i første runde. Det lykkedes klubben med formand Svend Madsen i spidsen at få placeret den første kamp i Danmark. Et vældig snedigt og smart træk.

Tyskerne havde ellers ved lodtrækningen fået hjemmebane først. Men Bayern München vidste selvfølgelig, at klubben under alle omstændigheder ville gå videre – og i Køge var man udmærket klar over, at et samlet nederlag over to kampe umuligt kunne undgås. Så tyskerne havde intet imod at starte på udebane, i Københavns Idrætspark. Der var 24.800 tilskuere en september-aften, og Køges overskud var en formue.

Klasseforskellen på banen kunne ses på resultatet. 5-0 til FC Bayern. Men kasserer Børge Munk Hansen var en lykkelig mand efter kampen. Det samme var målmanden Peter Warming, der kom ind fra anden halvlegs start – da tyskerne førte 4-0 – fordi førstemålmand og anfører Henning Larsen desværre fik problemer med ryggen og måtte udgå. Peter Warming må vel egentlig være den eneste spiller nogensinde, der har fået førsteholdsdebut i en Europa Cup-kamp mod et suverænt storhold, som havde vundet den fornemste klubturnering i de tre foregående sæsoner på stribe.

I returopgøret, da Køge stillede i stærkeste opstilling, var det tyske stjerneensemble naturligvis kæmpefavorit på hjemmebane, og der kom ’kun’ godt 25.000 tilskuere (gratis adgang for kvinder), som regnede med en ny kæmpesejr.

SEPP MAIER CHANCELØS MOD CYKELSMEDEN

Derfor var det noget af et chok for Bayern-fansene, da cykelsmeden Svend Poulsen før pausen bankede 1-1-bolden i kassen med et fantastisk pletskud. Selv om hukommelsen ikke er, hvad den var – og det har den i øvrigt aldrig været – husker nogle af Køge-spillerne, at Svend Poulsen i pausen kom ind i omklædningsrummet og bemærkede, at ’ham der Sepp Maier er jo ikke en skid værd’.

Målmanden var en af fem tyske 1974-verdensmestre, som på det samme stadion slog Holland 2-1 i VM-finalen. De andre var den suveræne libero Franz Beckenbauer, Hans-George Schwarzenbeck, Uli Hoeness og Gerd Müller. Bomberen, som Müller blev kaldt, oplevede en længere depression efter mødet med de danske amatører, der igen havde en Henning Larsen på toppen mellem stængerne. Müller blev holdt i stram snor og dækket effektivt op, så han hovedrystende måtte gå fra banen uden at have scoret eller været i nærheden af at lave et mål, hvad han ellers meget sjældent oplevede i en fantastisk karriere.

Svenskeren Conny Torstensson sørgede for det tilfældige 2-1-sejrsmål med et kvarter tilbage på Olympia Stadion i München, hvor Franz Beckenbauer, heldigt, havde scoret til 1-0.

JOHN ’FAXE’ BLEV HELT I HERFØLGE-GYSER

Ligesom Køge, der inden Europa Cup-kampene fik seks Toto Cup-kampe, mod henholdsvis israelske Hapoel Beer-Sheva, tyske Hertha Berlin og belgiske Standard Liége, spillede Herfølge med Jesper Pedersen som træner i juni 1999 et par ’opvarmningskampe’ på den europæiske scene i Toto Cuppen før Europa Cup-debuten i guld-året 2000. Dér fik den spillende træner, europamesteren John ’Faxe’ Jensen en nøgleposition, da Herfølge fik chancen for at komme ind i Champions League-gruppespillet via to kvalifikationskampe mod Glasgow-klubben Rangers FC, og i de følgende kampe.

Men skotterne vandt to gange 3-0. Det positive var, at Herfølge-spillerne prøvede at optræde foran 34.140 tilskuere i Glasgow, og det var noget af en oplevelse. Herfølge blev derefter sendt over i Uefa Cuppen, hvor modstanderen i første runde var AIK Stockholm. Det endte i en langstrakt gyser i returmødet på Herfølge Stadion. Gæsterne udlignede den 1-0-føring på en scoring af Jesper Falck, som John ’Faxe’ og hans mænd havde med hjem i bagagen fra besøget i den svenske hovedstad.

I den forlængede spilletid på to gange 15 minutter sørgede den spillende træner i 97. minut for 1-1-scoringen, som gav adgang til anden runde. Med en 5-0-gevinst på hjemmebane i det første opgør dér sikrede AEK Athen sig selvfølgelig i realiteten den samlede sejr. Et par uger senere blev grækerne i returmødet slået 2-1 på Herfølge stadion, hvor Lars Jakobsen og Chris Hermansen var de to målscorere. Men det europæiske eventyr var slut.

Det var ikke uden skrammer, at Herfølge prøvede at spille i Europa. UEFA gav efter hjemmekampen mod AIK Stockholm klubben en bøde på omkring 20.000 kroner, fordi en del tilskuere opførte sig dårligt under og efter kampen. De var gæsternes fans, der lavede ballade, men som arrangør af kampen havde Herfølge ansvaret for arrangementet.

De europæiske kampe kostede også kræfter og point i Superligaen, mente mange. Desuden blev to nøglespillere, Steven Lustü og Jesper Falck i efteråret solgt til AB. Det svækkede John ’Faxe’-holdet. Som en trøst var det en rigtig god økonomisk disposition for Herfølge på det tidspunkt. Men sæsonen endte med degradering til 1. division.

TILSKUERNE OG HOLDET SKAL SPILLE SAMMEN

Denne ugens højdepunkt og positive historie i dansk fodbold er jo, at der igen må komme tilskuere ind til kampene. Hvor var det herligt at se, hvordan hjemmeholdets fans til onsdag aftens opgør i Superligaen var så glade, veloplagte og engagerede. Den positive stemning på tribunerne smittede af på spillerne på banen. Medlevende fans og spillerne har måttet savne hinanden alt for længe. Særligt nød man fra tv-stolen billeder fra Aalborg, hvor AaB’erne – selv om de brændte to straffespark i 3-2-kampen mod OB – fik optimal støtte ude fra.

De nyeste meldinger går på, at der må lukkes 500 tilskuere ind på Capelli Sport Stadion til lørdagens to hjemmekampe. Det skal være sådan, at aktørerne på græsset kan få at mærke, at de ikke spiller for sig selv. De skal kunne føle stærk opbakning ude fra. Tilskuerne skal give lyd fra sig, leve med. Det kan løfte præstationerne på banen.

Nederlaget i Kolding, så Brøndby kunne overtage førstepladsen i Gjensidige Kvindeligaen, var en skuffelse. Men fra andenpladsen er der syv point ned til tredjepladsen. Næppe mange havde forestillet sig ved sæsonstarten, at HB Køge skulle spille med om mesterskabet og europæisk deltagelse. Det gør Peer Lisdorfs hold hele vejen igennem, og det er en bemærkelsesværdig præstation.  

”Ugens Olsen” er en ny klumme, der er forfattet af Søren Olsen. Søren har en fortid som fodboldreporter- og kommentator på Politiken og Dagbladet. Han bor i Køge og var med til at sikre Køge Boldklub DM-guld i 1975. Den faste klumme er Søren Olsens egen holdning og uafhængig af HB Køge. Han skriver, hvad han ser, tænker og oplever. Helst kærligt, men ind i mellem også kontant.