Ugens Olsen: På vej mod guldet – og en bundplacering?

”Ugens Olsen” er en ugentlig klumme hos hbkoge.dk forfattet af Søren Olsen. Søren har en fortid som fodboldreporter- og kommentator på Politiken og Dagbladet. Han bor i Køge og var som aktiv fodboldspiller med til at sikre Køge Boldklub DM-guld i 1975. Den faste klumme repræsenterer Søren Olsens egen holdning og er helt uafhængig af HB Køge. Han skriver, hvad han ser, tænker og oplever. Helst kærligt men også kontant.

Det er noget af en blandet fornøjelse at være HB Køge-fan lige nu. Lørdag kan mesterholdet i Gjensidige Kvindeligaen, hvis det ender med en udebanesejr over Brøndby, skaffe sig et 10 point-forspring til andenpladsen. Og dermed, tør jeg godt spå, være helt sikker på at vinde mesterskab nummer tre på stribe.

Søndag kan Daniel Aggers tropper, hvis det ender med et nyt hjemmebane-nederlag, når de dygtige oprykkere fra Hillerød kommer på besøg, og Fremad Amager fredag aften får tre point i opgøret mod bundproppen Nykøbing FC, være kun ét point foran nummer næstsidst i NordicBet ligaen. Et point, og næste modstander er – Fremad Amager.

Vi ser frem mod en neglebidende, enormt spændende weekend, som vel ikke er for folk med dårlige nerver. Vi må på forhånd trøste os lidt med, at alt jo kan ske i fodbold. F.eks. kan Fremad Amager da godt dumme sig på Falster, hvor HB Køge-spillerne i forrige runde imponerede med den spektakulære, vanvittige 5-3-sejr efter en fantastisk slutspurt.

En sejr, der gav os alle håb om og tro på, at HB Køge-holdet er godt nok og består af mænd, der står sammen og fighter for klubben og for deres egen fremtid som professionelle fodboldspillere. Det er deres arbejde, fodbold er deres passion, fodbold er vigtigt for dem – skulle man mene.

Ligesom trænerne må gøre, skal spillerne hver især se indad og give sig selv svar på spørgsmålet: Hvorfor præsterer jeg ikke godt nok? Jeg er bedre end det, jeg har vist i de seneste kampe. Jeg vil ikke rykke ned med HB Køge. Det kan vi ikke være bekendt, det vil være uprofessionelt og katastrofalt for klubben.

 

AT TABE 6-1 MÅ BARE ALDRIG SKE

Men ifølge Daniel Agger var hans spillere – igen, vi har hørt det før – på græsbanen i Fredericia mentalt ramt af et eller andet, som betød, at selvtilliden efterhånden fusede ud af holdet. Med det til følge, at det endte med et virkelig grimt, pinligt og rekordstort nederlag i perioden med Agger som chef i sit første trænerjob. At tabe 6-1 må bare ikke ske.

Skal cheftræneren fyres? Mange snakker om det tema og spekulerer i det. Nej. ’HAN ER FREDET’, som det hed i en gigantisk, fed overskrift forleden på sportssiderne i Ekstra Bladet. Avisen, der tør, hvor andre tier, havde lavet et fint interview med Per Rud. ’Nej, trænerfyring er ikke et greb, som vi benytter os af i HB Køge’, forklarede direktøren.

’Vi har stor tillid til, at Daniel Agger og Lars Jacobsen får vendt det her i tide til, at vi overlever i 1.division’. På spørgsmålet, om de også er trænerteamet i næste sæson, svarer Per Rud: ’Som udgangspunkt ja. De har jo en kontrakt, der løber til sommeren 2024. Men det er klart, at vi selvfølgelig evaluerer situationen sammen, når sæsonen er slut’.

Hvad vil en nedrykning betyde? Rud: ’Det vil være rigtig grimt og et meget alvorligt setback i forhold til vores projekt’. Direktøren tilføjer så, at ’med de besparelser, vi har været underlagt, er det her ikke et projekt, som Daniel og Lars købte ind i, da vi lavede aftalen med dem i foråret 2021’.

Det er selvfølgelig for nemt bare at pege på træneren, når det går dårligt. Og det gør det virkelig lige nu. I årets første otte kampe har HB Køge-holdet skrabet sølle syv point sammen i den næstbedste række, ikke vundet en eneste på hjemmebane, scoret 13 gange – og lukket 21 mål ind. Det er mange.

’Vi forsvarer os alt, alt for dårligt’, bemærker Rud. Ja, det kan enhver jo se. Spillerne og trænerne, der ved noget om forsvarsspil, må sammen finde løsninger nu.

 

HVORFOR UDEN STOLTHED, LYST OG MOD?

Agger pegede efter fiaskoen på, at spillerne manglede ild i øjnene og vandt for få dueller. Det er virkelig meget bekymrende, når træneren må erkende, ’at lige meget, hvordan vi sætter os op lige nu, så har vi problemer med at forsvare’. Og midtbanespilleren William Madsen erkendte: ’Vi spiller uden stolthed, lyst og mod’. Beskæmmende.

Der var seks HB Køge-spillere i nærheden bag ved og foran Fredericias hurtigløber Frederik Carstensen, da han galopperede vel over en halv banelængde med bolden for fødderne ned mod Oscar Snorres mål og flot fik sparket den i kassen til et vigtigt 1-0-mål. Det burde ikke kunne ske.

At hjemmeholdet fik lov til at holde en dejlig målfest var under al kritik set gennem HB Køge-briller, et lavpunkt for spillere og trænere.

Men Agger bliver ikke fyret?

Hvad nu hvis der kommer et par nye nederlag mere lige efter hinanden, og HB Køge-holdet dumper til en placering under nedrykningsstregen? Svært at spå om.

 

DEN STØRSTE KAMP I KVINDELIGAEN

Hos kvinderne skal cheftræner Søren Randa-Boldt vel snart have forlænget sin kontrakt, som jeg ikke kender længden af. Det er muligt, at Sørens HB Køge-hold her i de første runder ikke er helt lige så godt og stærkt spillende, som det var tilfældet sidste år – da Kyra Carusa var anfører, holdets vigtigste spiller og den bedste i ligaen. Og det ser ud til, at Brøndby er blevet lidt stærkere end i efteråret.

Det var en bet, at vi røg ud af pokalturneringen før finalen, men de to første kampe i ligaen har givet fuld gevinst, 3-1 over FC Nordsjælland og 4-0 over FC Thy/Thisted. Og der er vist ikke problemer med det mentale i Randa-Boldt-truppen, som nyder, at alle kampe mod Brøndby er højdepunkter. En slags eksamen, en kraftprøve mellem landets to bedste kvindehold. Det er i den slags kampe, spillerne skal vise, hvad de kan og står for.

Vigtigt var det, at Cecilie Fløe storspillede og fik scoret i den sikre sejr oppe i Thisted, og at Beate Marcussen igen viste sig som en god afslutter. Og Brøndby-spillerne har også grund til at have stor respekt for Emma Færges imponerende evne til at lægge de bedste og farligste dødbolde ind i feltet og også i åbent spil skabe chancer med tidlige indlæg.

Det er fornemt, at HB Køge har været kvindeligaens bedste hold i nu snart tre sæsoner – og aldrig har tabt på hjemmebane i en serie på 33 kampe. 31 sejre og blot to gange uafgjort. På udebane har HB Køge vundet 22 gange, spillet fem uafgjort og tabt fem kampe i Gjensidige Kvindeligaen.

Statistik-ekspert Per Møller fortæller os, at HB Køge og Brøndby har mødt hinanden 10 gange i ligaen, fem ude og fem hjemme. HB Køge har gjort rent bord med fem sejre på Capelli Sport Stadion. Brøndby har på eget græs slået HB Køge to gange og indkasseret tre nederlag.

 

DEJLIGT, AT HB KØGE BESTEMMER, HVEM DER FÅR GULD

Det er en stor og vigtig kamp i Brøndby lørdag eftermiddag. Men et sjældent nederlag vil hverken være en katastrofe eller noget, der ligner. For det er under alle omstændigheder HB Køge, der alene bestemmer, hvem der tager guldet.

Det er en anden og mere alvorlig historie for Aggers hold, hvis den gode træner Christian Lønstrup fører sit Hillerød-hold til sejr nummer to på Capelli Sport Stadion dagen efter. HB Køge-spillerne har kniven for struben. Vi holder ikke ud at skulle høre om fortsatte mentale problemer efter et nyt nederlag, hvor Aggers mænd har leveret forsvarsspil, som man ser i de lavere rækker. Tag jer sammen.

Trænerne og spillerne har pligt til over for arbejdsgiveren HB Køge, overfor fansene, ejeren i USA og sponsorerne at levere varen, der giver point og os alle en tro på, at nederlags-spøgelset kan blive losset langt væk. Så vi kan begynde at se opad i tabellen i stedet for nedad mod de to nedrykningspladser.