Ugens Olsen: Stig Tøfting bør være glad for HB Køges mesterhold

Min ven Stig Tøfting elsker at være kommentator, analytiker og ekspert på avisen, der tør, hvor andre tier og hos TV3 Sport. Som midtbanespiller var han barsk og kompromisløs og kunne godt med sin attitude skræmme og gøre yngre modspillere nervøse og måske endda bange. En type, modstanderne slog sig på. Og Tøfting fandt sig ikke i noget. Han brugte sine mange kræfter (og nød det) flittigt og kunne både give og tage imod i duellerne uden at beklage sig.

Vi husker nok, hvordan han i samarbejde med en anden lige så stor kriger, Thomas Gravesen i flere sæsoner på landsholdet i Morten Olsens tid ryddede op på midtbanen, nedkæmpede modstanderne og viste, hvem der bestemte og ville sætte dagsordenen. Og så kunne de to jo desuden læse spillet, bygge angreb op og på de bedste dage være blandt de vigtigste spillere på holdet.

Som kommentator er Stig Tøfting også en hård negl. ’Hold kæft og lyt til plæneklipperen – (som Richard Møller Nielsen ’døbte’ ham) – hedder den ugentlige klumme i Ekstra Bladet. Han deler kritik, og også af og til roser, ud til spillere og trænere, tilskuere og klubchefer. Nu kalder han Superligaen for Porcelænsligaen.

’Alle vil gerne kvalificere sig til Europa, men når man så står der, så er det ih og åh så hårdt at spille to kampe om ugen. Det gider jeg satme ikke høre på denne gang’, hvæser Tøfting mod Brøndby, FC Midtjylland, FC København og Randers FC. ’Jeg vil allerede nu frabede mig at høre den sædvanlige, danske klagesang over, at det bliver et tæt kampprogram i efteråret.’

Han har set på, at holdene med seks kampe i europæiske gruppespil, 10 i Superligaen og muligvis 3-4 i pokalturneringen kan få op til 20 kampe på 93 dage, én kamp hver 4,5 dag i runde tal. Klubberne har haft god tid til at hente spillere ind i sommerens transfervindue og have en stor trup, så der er ingen undskyldninger, mener Tøffe.

Hvor er jeg enig med ham.

HAR TØFTING GLEMT HB KØGE?

Det er historisk, at der er fire danske hold samtidig i europæiske gruppespil. Men, ingen af dem, Tøfting skriver om, skal spille i den fornemste turnering, Champions League. Og har han så ikke glemt noget? Der er jo ikke fire danske hold i europæiske gruppespil i denne sæson. Der er fem. HB Køges danske mestre i kvindeligaen tæller vel også med?

Men, okay, ret skal være ret. Tøftings klumme i søndags handlede om Superligaen, så han er vel undskyldt. Og jeg ved jo ikke, hvor meget han går op i og interesserer sig for kvindefodbold. Men det burde han da gøre.

I hvert fald, når et dansk hold skal spille mod Barcelona, Arsenal og tyskerne fra Hoffenheim gennem efteråret og langt ind i julemåneden. Søren Randa-Boldts guldhold kan komme op på i alt 15-17 kampe i løbet af 80 dage afhængig af, om mestrene kan slå Brøndby i pokalmødet 29. september på udebane. En rigtig dum lodtrækning, selv om Per Nielsens Brøndby-hold skranter lidt for tiden og er røget helt ned på fjerdepladsen i ligaen.

Brøndby-træneren fik efter DM-finalen på Capelli Sport Stadion 5. juni sagt, at han ikke forstod, at HB Køge havde valgt at skifte træner til den nye sæson. At det for ham var en gåde, at Søren Randa-Boldt uden at have vundet noget som helst, som Nielsen bemærkede, var blevet udpeget som ny cheftræner. Efter den fortjente pligtsejr 1-0 over FC Nordsjælland i søndags har HB Køge vundet alle kampe under Randa-Boldt og vundet adgangsbillet til CL-gruppespillet. Kan det gøres bedre? Næ, vel.

DE HAR FORTJENT ET PAR FRIDAGE

Nu kan mesterspillerne – og alle de nye, der kom til i sommer, og er gledet fint ind i truppen og på holdet – se frem til nogle fridage og måske ’nemme’ træninger, mens der er landskamppause i Gjensidige Kvindeligaen. Hvor har de fortjent det.

Vi kunne se i søndags, at enkelte spillere måske var lidt mærkede af strabadserne onsdag aften, da publikum gik amok i sejrsjubel og hyldede vinderne, der nedlagde Sparta Prag med sammenlagt 3-0. Igen viste de veltrænede spillere mod tjekkerne stærk holdånd og vilje til arbejde knaldhårdt. Desuden både forsvarsstyrke foran den suveræne Kaylan Marckese i målet og evne til at slå til offensivt, skabe chancer og udnytte dem mod de bedste modstandere.

Jeg regner ikke med, at hverken Søren Randa-Boldt, assistenten Kim Daugaard eller nogen af spillerne, når vi kommer ind i oktober-november, begynder at snakke om, at de har for mange kampe. At debutere i den største europæiske klubturnering er en fantastisk oplevelse, en gigantisk udfordring, en drøm der bliver til virkelighed. Trænerne skal nok finde ud af undervejs, hvornår forskellige spillere lige skal have en lille kamppause, træningen doseres varieret, og der nok også bliver lavet flere indskiftninger i kampene.

Truppen er bred med stor kvalitet, og det behøver altså ikke at koste point i ligaen, at HB Køge-holdet skal spille tre hjemmekampe og tre udekampe mod hold fra Europas absolutte elite.

HVEM BLIVER TRÆT AF AT VINDE?

Hvor mange tilskuere ser vi mon til CL-hjemmekampene på Capelli Sport Stadion? Svært at sige. Til den første af dem kan der komme mange flere end til den næste og den sidste alt afhængig af resultaterne. Under alle omstændigheder vil publikum ikke få HB Køge-spillere at se på banen, som er trætte eller kede af et tæt kampprogram. Tværtimod. Hvem bliver træt af at spille på et hold, der vinder hele tiden, som HB Køge gør herhjemme og har gjort det i klubbens to allerførste i Europa? Ingen.

Konkurrencen om de 11 pladser i startopstillingen bliver skærpet, må man formode. For alle gode spillere med store ambitioner er det selvfølgelig en målsætning at kunne prøve sig af og måle sig med de allerbedste. Det er det, de kan opleve i gruppespillet. Spændende rejser til udlandet og kampe på større stadioner venter forude.  Det er et fodbold-eventyr, vi styrer hen imod. Fantastisk.

Det kunne have været ekstra interessant, hvis engelske Chelsea var blevet en af modstanderne i gruppen. Landsholdsstjernen Pernille Harder spiller jo i London-klubben. Hende kender de fleste, og hun ville sikkert kunne have trukket ekstra mange tilskuere til Capelli Sport Stadion eller foran tv-skærmen. En anden landsholdsspiller Simone Boye spiller for Arsenal nu. Hun har været mester flere gange med Brøndby og også spillet for FC Rosengaard i Sverige og Bayern München.

Da Nils Nielsen var træner for kvinde-landsholdet, sagde han, at han byggede sit hold op omkring Boye, der i hans øjne havde vist samme defensive kvaliteter som den bedste forsvarer på det mandlige landshold. Han hed Daniel Agger.

Der er mange kvindelige, danske spillere ansat i udenlandske klubber. 47 har Politiken lige opgjort det til og fortæller den sjove historie, at den kun 22-årige Sasja Fabäch Hansen har spillet i sammenlagt en halv snes klubber i en endnu ung karriere. Med forældrene flyttede hun til Karise og hun blev meldt ind i fodboldklubben i Rønnede. Som 12-årig kom hun til Brøndby, opnåede senere at spille et par U16-landskampe. Hun skiftede til Greve, hvorefter turen gik til ambitiøse HB Køge, som hun var med til at spille op i den bedste række. Siden har hun været i bl.a. USA og Italien. Nu er hun i hollandske VV Alkmaar.

NEDTUREN I 1. DIVISION GØR ONDT

Man kan vel sige, at det er heldigt, at HB Køge har et så succesfyldt mesterhold, der ligesom dækker over skuffelsen, som 1. divisionsholdets nedtur hos mændene. Næstsidste-pladsen gør ondt, de svingende, svage præstationer giver anledning til stor bekymring. Er der ikke hentet gode nok spillere ind til Daniel Aggers og Lars Jacobsens trup? Mangler nogle af dem den kvalitet, der kræves i den næstbedste række? Det spørger folk om, svaret er svært at give allerede. Der er begået underlige individuelle fejl, som har kostet dyrt, i mange af kampene.

Hvornår kommer vendepunktet, hvor holdet ikke giver mål væk efter katastrofale beslutninger? Her må såvel spillerne som trænerteamet, der har noget at se til, kigge indad.

Det var komplet uforståeligt, at den debuterende tysker Max Sauer uden at der var en modstander i nærheden, fint placerede bolden i eget net til selvmålet mod bundholdet Jammerbugt.

OG NU KOMMER EN SVÆR KAMP I LYNGBY

Tre scoringer på udebane var absolut godkendt. Fire mål imod under al kritik. De mange skader har betydet, at der til stort set hver kamp har skullet flere nye folk ind på holdet i start-11’eren. Det er selvfølgelig problematisk. Det går ud over sammenspillet og rytmen på holdet. Og nu venter en svær udekamp mod Lyngby, som må være klar favorit fredag aften mod holdet med to, Daniel Agger og Lars Jacobsen, der helt nye i trænerfaget.

Det er nemmere og uproblematisk at sidde udenfor som kommentator, analytiker og ekspert. Jeg ved det selv. Nu ved Lars Jacobsen det også. Og Stig Tøfting ved det. For mange år siden, i april 2010, blev han kaldt til undsætning i hjerteklubben AGF, hvor Erik Rasmussen var cheftræner, og holdet fra smilets by var på vej til bunds i Superligaen. Tøfting skulle rådgive og hjælpe trænerne og sad på bænken under kampene til sidst i sæsonen 2009-10.

Første modstander var såmænd HB Køge, der vandt 3-0 i Aarhus. AGF røg, sammen med HB Køge, ud af den bedste række. Og Tøfting sagde farvel og tak.

Stig Tøfting er rigtig god som kommentator, analytiker og ekspert nu. Det er vi mange, der synes.