shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Venue Køge søger ambitiøs konference- og salgschef

Er du en vinder? Kunne du tænke dig at få ”nøglerne til butikken”? Har du både ild i øjnene og is i maven? Er du klar til at tage et kvantespring sammen med andre sultne, vilde og småskøre kolleger, der lades positivt op af at sejre i fællesskab? Har du næse for at lave forretning og fornemmelse for at skabe værdi for vores gæster?

Venue Køge er det nyeste forretningsben i HB Køge-familien. Vi ruller dagligt den røde løber ud for både erhvervskunder og borgerne i Køge. Workshops. Præsentationer. Forretningsmøder. Bryllupper. Konfirmationer. Jubilæer. Vi kan det hele. Faciliteterne med plads til 300 spisende gæster er til den eksklusive side og kan deles op i flere selvstændige lounges.

Du er spydspidsen, der kan få det hele til at flyve. Du er Venue Køges nye konference- og salgschef.

 

På det personlige plan løfter du bedst din rolle ved at:

  • Du suger næring ud af at være ”underdog” og have odds imod dig. Du trives, når tingene går stærkt, og du kan jonglere med deadlines og pres.
  • Du er selvkørende og selvmotiverende. Du abonnerer ikke på bitterhed. Videre.
  • Du er leder: Går forrest, inspirerer, inddrager og uddelegerer.
  • Du kan godt lide at være en del af et hold. Vi vinder sammen. Og vi taber sammen.
  • Du er parat til at ”investere” dig selv i menneskelige relationer, der både tæller frivillige, topledere fra erhvervslivet og ikke mindst kolleger.
  • Du er parat til at omfavne (HB) Køge og omegnen.

 

Du skal helst kunne sætte flueben ud for følgende:

  • Du besidder solid erfaring fra hotel- eller eventbranchen eller fra en tilsvarende funktion i en anden virksomhed.
  • Du har et veludviklet salgstalent og forretningsfornemmelse.
  • Du har kendskab til koncert- og/eller underholdningsvirksomheder.

 

Stillingsbeskrivelse: 

  • Du bliver den øverste ansvarlige for den kommercielle drift og udvikling af det nye forretningsben i HB Køge A/S.
  • Du skal opdyrke markedet for erhverv- og privatkunder med henblik på udlejning af faciliteter til erhvervsarrangementer, herunder konferencer, møder, events og fester.
  • Du står bag løbende dialog med erhvervskunder/netværk og udarbejdelse af tilbud og aftaler.
  • Du deltager i salgsfremmende møder, aktiviteter og netværk.
  • Budgetstyring og budgetansvar for salgsbudgetter.
  • Forhandling med forpagter og leverandør om forplejning til kunder.
  • Ledelsesansvar for teamet af tjenere, bartendere og medarbejdere i køkkenet.
  • I fællesskab med HB Køges andre kommercielle medarbejdere afvikler du “pre-match events” inden alle HB Køges førsteholdskampe.

 

Vi håber, at du kan starte i jobbet senest den 01.06.2022 eller hurtigst muligt efter aftale. Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater. Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår efter kvalifikationer med mulighed for bonus. Stillingen er på fuld tid med arbejdssted i Køge.

Send din ansøgning til: [email protected]
Ansøgningsfristen er: 17.04.2022.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Mayday Vinduespolering