shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Vil skrive mere historie med HB Køge: Pokorny forlænger

Maddie Pokorny har forlænget sin kontrakt med HB Køge for yderligere en sæson. Aftalen betyder, at Pokorny også i den kommende sæson vil være HB Køge-spiller, da hendes tidligere aftale stod til at udløbe til sommer.

“Jeg er virkelig glad for at have forlænget min kontrakt. Der findes ikke et hold som det her. Vi er vokset så hurtigt, og det har været virkelig specielt at være en del af det. Fordi vi er nået så langt som hold allerede nu, er jeg fast besluttet på at vi skal fortsætte med at holde vores høje standarder og blive ved med at udvikle os. Og jeg er virkelig spændt på, hvad fremtiden så vil bringe for os,” siger Maddie Pokorny.

Maddie Pokorny har skrevet historie med HB Køges kvindehold ved at være med til at rykke det op i Gjensidige Kvindeliga, vinde mesterskabet i første sæson og kvalificere det til UEFA Women’s Champions League gruppespillet. Også for de individuelle præstationer vil hun fremgå af klubbens historiebøger, da hun scorede klubbens første mål nogensinde i Champions League gruppespillet i hjemmekampen mod Arsenal d. 10. november 2021.

“Vi skal blive ved med at udvikle os, og jeg skal være en af lederne på og udenfor banen. Vi vil vinde ligaen igen og vi vil spille Champions League igen. Vi har gjort det én gang. Vi har bevist vores værd. Jeg vil være med til at føre holdet frem til de næste stadier i vores udvikling,” siger Maddie Pokorny.

Udover de store sportslige oplevelser fremhæver Maddie Pokorny det unikke sammenhold som en af de største grunde til, at hun har underskrevet kontraktforlængelsen.

“Vi har haft succes, fordi vi både presser hinanden og passer på hinanden. Der er så meget kærlighed imellem os, og det forplanter sig vores spil på banen. Dynamikken her er speciel og vores trænere støtter os og giver os alle de rigtige redskaber at arbejde med. Men i sidste ende forlænger jeg på grund af holdet og sammeholdet.”

Pokorny og resten af HB Køges Gjensidige Kvindeliga-hold spiller fredag aften udekamp imod Kolding IF. Derefter venter to altafgørende hjemmekampe mod først FC Thy/Thisted Q og Fortuna Hjørring, hvor mesterskabet skal afgøres. Billetsalget til de to kampe på Capelli Sport Stadion er åbnet, find dine billetter her, så du kan støtte Maddie og holdkammeraterne i jagten på titlen – og dermed næste kapitel i historiebøgerne.

Mayday Vinduespolering